airport-chauffeur-service-marrakech-from-homejamesmorocco-com_
Efter at have gået og summet over det et par dage og have haft en følelse af at være fanget i en form for langvarig PMS, besluttede jeg lørdag i samråd med min ægtefælle at gøre noget ved det. Jeg fandt ud af, at min irritation ikke skyldes noget håndgribeligt, men blot er en kombination af førnævnte tid på måneden og det faktum, at jeg er gammeltræt. Noget, jeg ved, jeg har til fælles med alle småbørnsforældre. Og måske i særdeles enlige forældre, tænker jeg.

Jon er nu hjemme igen! Han blev færdig med TV-serie-optagelserne til ‘HÅBET’, som næste år bliver vist på TV2, i onsdags og kom så direkte fra asken til ilden, da han skulle hjem og spille en genopsætning af ‘Monster’ på Det Kongelige Teater henover weekenden. Det gik heldigvis strygende med fulde huse og stående aplauser, og vi nåede endda til bryllup hos et vennepar lørdag aften ligeså. Genialt!

I den kommende uge skal Jon ikke noget som helst, for nu er han nemlig arbejdsløs. Det er i sandhed en ujævn branche, han ernærer sig (og os) i, som bevæger sig fra den ene yderlighed til den anden. Den ene måned spæner han rundt og optager TV om dagen og spiller teater om aftenen, og måneden efter trisser han rundt i privaten og køber ind til aftensmad og henter Krapylerne i børnehaven. Men han trives heldigvis mega-godt med netop den fordeling, og det gør jeg også. Jeg synes, det er sjovt og spændende, at vores liv OG familieliv er fuld af inspiration og afveksling, også selvom det betyder, at det er mig, der sidder på familiekalenderen i perioder.

Den her periode er gået fantastisk! Jeg har sovet meget mindre, end jeg helst vil, og jeg kan selvfølgelig bedst lide, når Jon også er hjemme, men alligevel er de tre måneder virkelig gået godt. Jeg har nydt at have ekstra kvalitetstid med ungerne, som siden sidste periode med midlertidigt far-fravær er blevet betydeligt ældre, mere selvhjulpende og down right sjovere at hænge ud med. Og her til sidst er der så sket det, jeg pludselig synes at kunne huske at have oplevet før. Den sidste uge, før Jon kommer hjem, begynder jeg at vænne mig til tanken om, at vi snart er to om tingene, og lige så stille løsner jeg grebet om tømmerne og forventer, at han tager over.
… Men han kommer jo for pokker først hjem om en uge! Så pludselig føles tingene meget hårdere, end de hidtil har gjort, og jeg blive træls, træt og irriteret. Og det er super-irriterende, for så føles det som om, at de tre måneder, som er gået aldeles strygende, får et surt eftermægle. Så lige for tiden joker vi lidt med, at Jon måske skal til at lyve sine produktionsperioder en uge længere, end de egentlig er. 🙂

Men altså. Så var det, at Jon og jeg kom til at sludre om, at det måske var en super-idé, at jeg lige stak af i et par dage. Og så var det ligeledes, at Norwegian havde et par drøn-billige billetter til Marrakech. OG så var det, at jeg faldt over et nyt riad, som jeg føler en allerede nærmest mental connection til! SE LIGE den her fantastiske, pink SUITE, jeg har booket til mig selv! Det hedder Riad Goloboy (det lyder ret homo-venligt, hvis De spørger mig), og det ligger halvanden kilometer fra markedspladsen med udsigt til Atlasbjergene. Det rummer 8 værelser, kan jeg se på nettet, og de er alle indrettet meget, meget fint, individuelt og cool.
Normalt plejer jeg jo at bo på Riad Chocolat i den gamle bydel for en slik, og det har jeg altid været glad for. Grunden til, at jeg alligevel har valgt noget andet den her gang er, at jeg for det første er blevet snothamrende, feberrystende forkølet de sidste to gange, jeg har boet der. Det skyldes, at selvom der er varmt om dagen i Marrakech, er der især om efteråret og vinteren rigtigt koldt om natten. Og på de små riads er de ikke helt så gode til at varme op. Husene er jo gerne bygget til at holde varmen UDE, og det gør de så tit lidt for godt, kan man sige. Og for det andet har jeg lidt lyst til at prøve noget andet den her gang.

Så for at stensikre overskud på overskudskontoen, har jeg givet mig selv en upgrade og skal således sove i fløjlsbløde lagner med udsigt til bjergene og pink lænestole (for i øvrigt 1.331 kr. for to dage inklusiv morgenmad for de, der har interesse i det). Med i min plan er regnet, at Sara Blædels seneste krimi om ‘Ilkas Arv’ netop er udkommet, så opgaven bliver IKKE at åbne den, før jeg sidder i flyet. Helst ville jeg jo rejse med Jon, men jeg tror ikke, ungerne har lyst til sådan at undvære os begge efter en længere periode uden far, så det må blive en anden gang. Og som alternativt selskab er Blædel nu god!

Jeg lander i Marrakech tirsdag kl. 10 og letter ligeledes kl. 10 to dage senere om torsdagen. 48 timer er den perfekte tidsramme for mig at forlade familien, da det er tid nok til at komme helt ned i gear og føle, at jeg er væk hjemmefra, men ikke længe nok til, at jeg maven begynder at murre af hjemve.
image1
Jeg glæder mig SÅ meget, og mit blodtryk er faldet i hvert fald 25%, siden beslutningen blev truffet.
Lige nu går jeg så og overvejer, om jeg skal gøre, som jeg “plejer”, og bruge de to dage på at tusse rundt i byen og købe tæpper og lamper, eller om jeg på andendagen skal tage en guidet tur op til de små landsbyer i Atlasbjergene. På den ene side får jeg aldrig nok af souk’en, men på den anden side er jeg også ret sulten efter at se, hvordan der ellers ser ud på de egne. Nogle anbefaler mig dog at vente med turen udenfor byen, til jeg har lidt bedre tid og kan bruge et par dage på det – eventuelt med familien – fordi sådan en endagstur hurtigt kan blive lidt turistet med kamelridning og te hos lokale beboere.

Jep, det er i sandhed hyggelige ting, jeg bryder mit lille hoved med i disse dage! 😀