skaermbillede-2017-11-13-kl-14-10-01
Jeg er så stolt af at få lov at være én af de debaterende madammer i Christianes nyeste forretningseventyr, ChriChriTV. Jeg så forleden det første afsnit, jeg medvirker i, som hedder ‘Damerne om det runde bord’, og her diskuterer vi emnet ‘dating anno år 2017’. Jeg er i selskab med cool kendisser som Sarah Bro, Mascha Vang, Maria Erwolter og så selvfølgelig Christiane selv,  og da Christiane, for at starte diskussionen spørger, hvad der er et absolut no-go på en første date, er det øvrige af selskabet rørende og nærmest harmdirrende enige om, at det mest usexede er, hvis fyren vil dele regningen. D’damer er selvfølgelig i deres gode ret til deres holdninger, og verden er jo netop smuk, fordi vi er uenige, og jeg har lyst til at donere dette indlæg til den uenighed. For jeg ér nemlig lodret uenig, hvilket jeg også gav udtryk for i programmet. Men det var ret kort, og vi var jo mange madammer, så jeg føler ikke, min mening kom til sin ret. Og sååå er det jo heldigt, at man er blogger. 😉
Jeg må hellere tilføje, at jeg på ingen måde holder deres ytringer imod dem, d’damer i programmet! Det var jo tænkt som let underholdning, så man kommer jo ikke helt i dybden med det, man taler om, og derfor får man også tit kun berørt overfladen af det, man mener. Jeg har nok også bare tænkt lidt ekstra over emnet, siden jeg så programmet her i weekenden på YouSee TVs app, så here goes.

Det, der blev ytret i den her sammenhæng var, at selvom en mand er på SU, så må han sgu lige trække over den ene dag, når det drejer sig om at være ridderlig og beleven på en første date ude med en ny dame. Manden skal jo gerne vise sig fra den bedste side, og daten må gerne bære præg af lidt “ekstra” udover det sædvanlige. Det er jo også på første dates, at han skal trække stolen ud, tage jakken og huske at skænke op, når damens glas er tomt.

Jeg er uenig af to årsager:

  1. Jeg synes, første dates er bedst og allermest meningsfulde, hvis man opfører sig så tæt på sin egen hverdagspersonlighed som muligt. Selvfølgelig må man gerne lige stryge skjorten og sætte håret, selvom man ikke normalt gør det en tirsdag aften. Men hvis en mand overtrækker kassekreditten for at kunne invitere en dame på Kiin Kiin, bliver hun da hurtigt skuffet, hvis forholdet bliver en realitet, og den slags er det, der skal til for at gøre hende glad. Og så er de to jo slet ikke kompatible, hvis hans økonomi kun strækker sig til falaffel-baren nede om hjørnet, og hun forventer, at han i tide og utide haler hende med på Michelin-restauranter og i øvrigt betaler hele gildet.
  2. Når det udtrykkes på den måde, at det forventes, at manden skal gøre sig ekstra umage, manden skal betale, manden skal hente og bringe, og manden skal vise sig fra sin bedste side, så synes jeg, vi glemmer, at damer sgu da også skal gøre sig umage! Det er da ikke nok, at vi lakerer negle, klipser kunstigt hår på og strammer os ind med Spanx til uigenkendelighed. Vores personlighed skal da også på banen!
    Som jeg sagde i ChriChri-programmet, så delte Jon og jeg regningen på vores første date. Han havde bestilt og betalt biografbilletterne på forhånd, så da vi efterfølgende blev enige om at købe en sandwich, halede jeg dankortet frem længe før, at hun kunne nå at gøre ansats til det, og han kom ikke med nogen indvendinger. Heldigvis! Jeg ville føle mig undervurderet og misforstået, hvis han mente, at han skulle betale det hele for at imponere mig. Både fordi, han på det tidspunkt var på SU, mens jeg havde fuldtidsjob, men også fordi, at jeg jo gerne ville vise ham, at jeg er typen, der også godt kan lide at give. Og at jeg har situationsfornemmelse og ikke er en prinsesse. Jeg ville jo også gerne charmere, betage og forkæle ham. Vi havde jo en GENSIDIG interesse i hinanden. Jeg skulle ikke “vindes”.
    Hvis vi kvinder bliver ved med at tale ind i den opfattelse, at mændene skal erobre os med elegant belevenhed og sponsoreret aftensmad, mens vi kvinder sidder passivt og lader os opvarte, indtil vi har besluttet os for, om han er værd at forelske sig i og/eller gå i seng med, så synes jeg selv, vi er med til holde liv i en skævvridning mellem kønnene. Og så kan jeg godt forstå, at linjerne kan blive lidt svære at få øje på nogle gange for mændene. DE skal være de udfarende, de erobrende og de aktive. Men fandme ikke før, vi har givet dem udtalt lov! Vi vil helst bare sidde på vores prinsessestole og lade os opvarte, så vi ikke knækker vores negle, og mændene skal helst hente os, betale regningen og køre os hjem igen – og hvis de er heldige, får de måske et kys og/eller sex i slutningen af daten.

Jeg synes ikke, at kønnene skal ligestilles 100% i alle sammenhænge. Jeg lever rigtigt godt med, at kønsrollerne er en smule 50’er-agtige hjemme hos os nogle gange, fordi Jon farer rundt og arbejder, mens jeg er hjemme og tager mig af børnene. Til gengæld deler vi alle opgaver 50/50, når han er hjemme. Han vasker mere tøj end jeg, faktisk, og jeg er måske lidt bedre til at købe små gaver eller erkendtligheder med hjem, end han er. Og jeg kan godt lide, at han er større og stærkere end mig. Den fysiske side af, at han er en mand, sætter jeg stor pris på, og det får mig til at føle mig urationelt tryg (for der kommer nok ikke lige en sabeltiger springende, som han skal forsvare mig imod). Så jeg har ikke brug for, at han er større end mig, men jeg nyder det.

Men jeg synes, (som det meste af resten af verden), at mænd og kvinder skal sidestilles seksuelt! Det er noget pjat, at en mand er en tyr og en kvinde en slut, hvis de begge har været i seng med eksempelvis 50 forskellige seksualpartnere. Og det er dybt forkert, at mænd bruger deres størrelse, deres job eller deres position til at udnytte kvinder seksuelt på den ene eller anden måde.

Derfor synes jeg, vi kvinder skal holde op med at gøre os selv til en præmie, mænd kan vinde, hvis de spiller deres kort rigtigt. Hvis det er et turn-off, at mænd foreslår at splitte regningen eller glemmer at trække stolen ud på første date, går jeg ud fra at det er et turn-on, hvis de betaler og husker manererne? Altså kan man jo direkte aflede, at sandsynligheden for sex er større, hvis manden opfører sig på en bestemt måde, som ret mange kvinder er kollektivt enige om?
Hvis det er sådan, det er skruet sammen, så er det jo (nogle) kvinders skyld, at (nogle) mænd forventer sex til gengæld for drinks i byen eller i hvert fald i enden af en date, hvor de har ladet dankortet gløde, ikke? Så er det kvinder, der gør, at vi bliver kaldt ‘narrefisser’, når vi siger ‘ja, tak’ til drinks men ‘nej, tak’ til horizontal tango, og ikke mænd? For det er kvinder, der opstiller præmissen og sætter sig selv op på et pedestal som noget, man(d) skal gøre sig fortjent til.
Lad os lige lade være med det og så i stedet bjergtage, forføre og opvarte de mænd, vil gerne vil have, mens de gør det samme. Både på første, anden og otteogtyvende date, i øvrigt.