Så sidder jeg her, i frisørstolen! På den rigtige dato, som så var fire dage senere end det, jeg havde skrevet i min kalender. Fa’me godt, min frisør følger mig på Instagram!

Min normale hår-helt, Simone, er på barsel. Faktisk har min TimeHop-app fortalt mig, at jeg præcis i dag for præcis et år siden sad i den samme stol, hvor Simone farvede mit hår. Ret random, når jeg nu er så dårlig til at få bestilt tid, at jeg altid først gør det, når det trænger, og så er der en måned til, at jeg kan få plads. 😄 Men altså, for et år siden sad jeg her også, og dengang var Simone ikke engang gravid endnu. Og nu har jeg lige hilst på hendes smukke datter, som hun kiggede forbi mes, mens Josephine (min nuværende hårhelt) gned farve ind i mit garn. Livet går hurtigt og dejligt! ❤️

Jeg havde, da jeg satte mig i stolen, endnu ikke besluttet mig for, hvordan det skulle ende. Halvlys page eller samme længde, bare farvet bund. Og for at det ikke skal være løgn, var tanken om at gå mørk igen også oppe at vende. Men jeg droppede det igen, for selvom drømmen om mit gamle hår stadig lever, er det det, det er. Det er for slidt til at se godt ud langt efterhånden, fordi min grå bund kræver, at det bliver farvet så relativt ofte. Og hvis jeg bliver mørk nu, er chancen for, at jeg skifter mening om max et halvt år overhængende, og så bliver håret i hvert fald ødelagt. 😊

Så vi bliver ved det lyse. Faktisk en tand lysere. Og længden mangler jeg stadig at beslutte, som jeg sidder her under varmemaskinen. Nu må vi se … 😄💁🏼‍♀️