img_0316
Efter i fire dage at have ligget på 40 i feber, er Hugos temperatur endelig dalet i længere tid af gangen. Så nu krydser jeg poter og håber på, at den potte er ude. Fire dage uden appetit har gjort ham mere slank, end sådan en jydemor som jeg egentlig bryder sig om, så nu står den på masser af livretter og ting med smør og fløde!
Her til formiddag havde Hux og jeg en date med lægen. Jeg ringede i går og fik en tid, da feberen var på 39,9, men her til morgen, da den atter lå på 37, virkede det ikke særligt nødvendigt. Jeg valgte dog at overholde aftalen for en sikkerheds skyld. Planen var at sætte Berta af i børnehaven på vejen, men hun ville kun meget nødigt, og de to krapyler pjattede og grinede så meget i elcyklen, at det nærmest virkede som om, at de har savnet hinanden, mens Hugo har været indisponeret grundet overophedning. Så vi droppede drop-off’et og tog Berta med på tur.
Efter lægen nød vi en snack på Lagkagehuset, og mit i øvrigt udmærkede valg kan ses herover.

Nu er vi atter hjemme, temperaturen er fortsat lav, humøret er stadig højt, og de to børn, jeg har lavet, leger sammen i børneværelset så ruderne klirrer, og gardinerne blafrer. Og jeg sidder og overvejer, om jeg skal opvarme resterne af aftensmaden fra i går til frokost, eller om jeg skal gemme dem til i aften. The little things, in deed.
For et år siden havde jeg anset det for værende ganske umuligt at forestille sig, at det en dag ville være lettere at have TO børn hjemme end ét. Tiden går hurtigt, og livet med lømler bliver kun sjovere. Heeele tiden!