fotografi-den-21-04-2017-kl-15-27-3
Min dag i dag startede kl. 5.30. Det er der ikke noget odiøst i efterhånden, men jeg valgte i går at investere døgnets allersidste timer på at få læst ‘HEKSEN’ af Camilla Läckberg færdig, så jeg må med skam melde, at jeg først kom i seng en halv time inde i torsdagen.
Begge ungerne var vågne, og de kom spurtende ind i dobbeltsengen, hvor de hver især smøg sig ned omkring mig og fik mig til at føle mig som pølsen i en fransk hotdog, og det var egentlig en meget god måde at vågne på.
Efter en morgen fuld af tegnefilm og slutteligt småstress (ironisk nok, eftersom at vi havde tre timer til at komme ud af døren) droppede jeg ungerne af i børnehaven og kørte derefter til Valby, hvor jeg skulle have min anden EMS Bodypower-time. Eller 20 minutter, rettere. Jeg skrev om min første gang her.

Jeg kan i øvrigt lige fortælle lidt om min oplevelse af efter-veerne fra sidste gang. I dagene efter første omgang, følte jeg mig præcis lige så øm i musklerne som efter en benhård træning hos Lotte Arndal. Altså én af de helt hardcore. Det spøjse var jo så bare, at fordi, jeg netop ikke HAVDE løftet vægte, så var jeg ikke øm i mine led. Og den slags plejer jo at følges ad, så det var en weird følelse. En anden ting, jeg lagde mærke til, var, at det i dagene efter føltes lidt som om, mine mavemuskler var blevet vækket. Som om de har ligget i dvale henover sommeren for at få plads til min hvede-vom. Og nu strammede de op og nærmest peb “Undskyld! Vi havde helt glemt vort embede. Beklager! Vi er her nu!”

Fordi jeg har købt sådan et titurs-forløb, følger der en gratis kropsanalyse med, og den fik jeg i dag. Jeg blev målt og vejet, og så var der sådan en maskine, som på få sekunder scannede min krop og kom med nogle ret fantastiske resultater! Faktisk var det en kende demotiverende, for når min krop er i SÅDAN en fin form, så kunne jeg måske også bare smide mig på sofaen og se nogle afsnit af den der Downton Abbey, som alle taler om … 😉

Vægten fortalte, at jeg vejer fem kilo mere, end jeg gjorde i juni, da jeg lavede mit lille mini-bootcamp-forsøg. Og det gider jeg sådan set ikke. Jeg kan bedre lide at veje det, jeg plejer, nemlig lige omkring 60 kilo. Så den vil jeg gerne arbejde lidt for. Jeg forventer ikke det helt store vægttab med EMS, men jeg tænker sideløbende lidt mere over at springe nogle af Ben & Jerry’s-aftnerne over, spiser mere kylling end pizza, og så har jeg faktisk ikke drukket cola i over 14 dage. Og så er planen at fortsætte med zumba. I hvert fald, når det kan passe ind i kalenderen.

Men dagens gode nyhed var, at min krops metabolske alder er 24! FIRETYVE ÅR! Det tror jeg ikke engang, den var, dengang jeg VAR 24! Det var jeg simpelthen så glad for at erfare, for min største bekymring i forhold til min nogle gange lidt rådne livsstil er, om jeg mon ælder min krop før tid. Jeg vil jo gerne runde de 100 år, og så må man vel også vise lidt hensyn til det hylster, man har, engang imellem.
Men endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at trænings-, gluten- og sundheds-hysteriet i Danmark i dén grad har taget overhånd. For hvis en snart 36-årig dulle med spisevaner som mig kan have en krop som en 24-årig (ikke udseendesmæssigt, forstås), så kan ALLE godt ånde lettet op og spise en plade Marabou mere, I tell ya!

Okay, og hvorfor så træne, MM? Eller snyde-træne, om man vil. Og hvorfor gå op i kostvanerne, når kroppen rent metabolsk ikke lider under romskildpadderne? Og her kan jeg lige så vel være ærlig, mine damer og herrer: Fordi jeg ikke er tilfreds med mit hylster lige nu. Helt overfladisk.
Før, jeg fik børn, vejede jeg 60 kilo, og før jeg tog på sommerferie i år, vejede jeg også 60 kilo. Den vægt kan jeg bedst lide til mig. Jeg ved godt, man ikke skal hænge sig i tal, og det gør jeg sådan set ikke, men jeg ved bare, at det er det, der står på vægten, når jeg synes, jeg er en snack.
Det kræver en del mere at vedligeholde den vægt, efter at ungerne er kommet til. Både fordi, min krop er blevet ældre, fordi den har gennemgået et par fødsler og fordi, at jeg spiser mere slik og chokolade, end jeg gjorde, da jeg var yngre. Der er bare flere sofaaftner nu, end der var tidligere, og sofa og Tom’s passer nu engang skidegodt sammen.
Og en anden grund er, at når jeg har en stærkere krop, har jeg sjældnere ondt i ryggen, som jeg ellers har haft tendens til, siden Krapylerne indtog verden. Efter en EMS-træning føles alle mine muskler i øvrigt som om, jeg lige har fået en helkrops-massage, og jeg har slet, slet ikke lige så mange myoser i skuldrene, som jeg havde for en uge siden.

Så nu får den sgu chancen! Jeg har ni gange EMS Bodypower tilbage, og hver mandag og onsdag er der zumba i FitnessWorld. Og nu vil jeg forlade skærmen for at gå ud og nappe mig et stykke af den wienerstang, en af mine Tinnitus-kolleger har beriget os med. Man skulle jo nødig blive fanatisk. 😉