Og i dag blev så sådan en dag, hvor Jon var hjemme. Han kom hjem fra Fyn i nat, og så regnede vi med, at han skulle retur her til aften. Og da han i eftermiddag fik at vide, at hans fremmøde ikke var nødvendigt før fredag formiddag, strøg han i Netto og købte oksemedaljoner (dem med bacon om! Jeg elsker det lort!), kartofler og bearnaise, og da jeg kom hjem fra arbejde, fik jeg lov at tage en tiltrængt lur. Jeg har fået noget halsbetændelse af ungerne, og det kombineret med dårlig søvn, har fået mig ned med nakken.

Da jeg vågnede, var tiden moden til, at jeg lige kunne nå at synge for ungerne, og da Berta som vanligt var faldet i søvn først, kravlede jeg ned i Hugos seng og holdt om ham, til han også sov. Han er sådan en vildbasse om dagen, og jeg når at sige ‘Nej, Hugo!’ så mange gange i løbet af en dag, at jeg sætter stor pris på, at han som oftest slutter sin dag indhyldet i mig. Og så ser han bare så freaking cute ud, når de der kæmpestore øjne, han har, giver efter for den træthed, han sjældent vil indrømme, og sender ham til Drømmeland.

Da jeg kom ud af mørket, havde Jon lavet min livret, jeg blev installeret i sofaen med en cola og en Snickers til bagefter, og så så vi først et afsnit af Game Of Thrones (for hans skyld) og så et afsnit af ‘The People v. O. J. Simpson’ (for min skyld).

Nu er Jon gået i seng, og jeg sidder her og nyder aftenen lidt mere, før jeg også giver efter for trætheden og følger trop med resten af min familie. Jeg er lykkelig helt ind i knoglerne lige nu, og jeg føler mig så heldig. Livet går ikke op, folk bliver ikke født med en ret til noget. Selvom man føler det, har man ikke ‘fortjent’, at verden behandler én på en bestemt måde. Og alligevel har jeg fået det her dejlige liv, som jeg sætter pris på hver evigt eneste dag. Og særligt i dag efter en aften i sofaen med fedtet hår, bøffer fra Netto, sovende børn i rummet ved siden af og min mand, som sætter så stor pris på mig og viser det hver dag. Alt er godt! ❤️