image1Det er en stor, stor verden, og der er så meget, vi ikke forstår. Jeg læste engang et sted, at vi mennesker kun bruger under 15% af vores hjernes kapacitet – altså hvis man holder sig fra det, som nogle mennesker kalder ‘bevidsthedsudvidende stoffer’. Hvilket jeg da i øvrigt vil anbefale, at man gør.
Dog har jeg opdaget, at jo ældre, jeg bliver, des mere forstår jeg. Mange af de spørgsmål, man møder gennem livet, er de samme igen og igen, og jo flere gange, man møder dem – omend i forskellig forklædning – des lettere bliver det at afkode og forstå.

Men uanset hvor højtragende og filosofisk, man sådan synes, man har råd til at være på en regnfuld mandag, så er der altså ting, jeg ikke forstår. Og herunder har jeg samlet et par stykker af dem.

  1. At det på dansk hedder et Pariserhjul, og det på engelsk hedder Ferris Wheel og ikke Paris Wheel.
  2. Bleer med “våd-indikator”, som skifter farve, når bleen skal skiftes. Det kræver altså ikke andet end et klap i røven på junior, før man kan mærke, om et bleskift er nødvendigt. Så er det alt andet lige noget mere besværligt sådan at hale bukserne af ungen for at se farven på bleen. Og nu vi er ved det…:
  3. Bleer, der skjuler lugten. Hvis junior har skidt, skifter man vel bleen alligevel? Og den lugt fungerer jo i og for sig som en meget fin og indbygget indikator!
  4. At folk skjuler deres alder på facebook. Jeg gider altså ikke ønske tillykke, når jeg ikke ved, hvad vi fejrer!
  5. Folk, der snoozer. Jeg ved godt, det er en ting, men jeg hader at blive vækket bare et sekund før, at jeg SKAL op.
  6. At jeg ikke har den her trøje (reklamelink) endnu. Det er en fejl. Dog min egen.
  7. At der endnu ikke er nogen, der har opfundet en himstragims, hvor man kan sætte sin telefon, så man kan se skærmen, mens man cykler. Jeg bruger ALTID kortet, når jeg skal et nyt sted hen, og det er jo nogle gange næsten livsfarligt, når man lige skal se, om man skal dreje. Der burde findes sådan én, som man også kan få til biler.