image1
Ja, det er nok lige kækt nok at kalde sig ‘basic’, når man sidder på Pastis og spiser bøf, hæhæ. Men ikke desto mindre er det sådan, jeg har det med min garderobe for tiden. Det er ret klassisk for mig i denne årstid. Jeg elsker sommeren! Også selvom om den er kold og klam som i år, for den betyder,  at det er så forfærdeligt let at klæde sig på. Bare en sommerkjole og et par sneaks, og så er man ude af døren.

Jeg har altid svært ved at overgå til efteråret, og faktisk kan jeg også godt finde vinteren garderobemæssigt ubekvem, da jeg tit synes, jeg kommer til at ligne en posedame, når jeg kaster mig ud i den på disse breddegrader så velkendte lag-på-lag-tendens, der trods modefirmaernes indædte kamp for at skabe nye, svinedyre uundværligheder hver tredje måned synes uundgåelig. Derfor undgår jeg i de perioder det værste hurlumhej og går basic. T-shirts, jeans og sweatshirts. Og stadig de hvide sneaks.

Jeg har i alle de år, bloggen har eksisteret, ved juletid haft samarbejde med Organic Basics. De producerer (som navnet antyder) bæredygtigt design, og indtil nu har de holdt det til mænd. Jeg har de forgangne år fået lov at give rabat på gavekort, som I ladies, der primært frekventerer mit domæne, har købt og foræret til mændene i jeres liv. Mange af jer har løbende spurgt, om Organic Basics ikke snart kunne få gang i noget kluns til damer også, og det har de så netop gjort!
Den t-shirt, jeg har på på billedet herover ér netop fra Organic Basics. Normalt køber jeg t-shirts i highstreet-butikker, og det er næsten pinligt tydeligt, hvor meget bedre kvaliteten er på denne her.
Udover to t-shirts har jeg erhvervet mig et par trusser og to BH’er fuldstændigt efter mit hjerte, nemlig et par basic trekants-BH’er i en tyk kvalitet, som holder Babs og Nutte på plads uden at forme dem for meget. Og så har jeg fået to par sokker, der også, må jeg indrømme, holder formen noget bedre efter vask, end mine normale fra H&M gør det. Planen er at udvide garderoben med yderligere to sæt undertøj i lyserød, og det kunne jeg faktisk passende gøre i dag!

Fordi som en fejring af denne gigantiske landvinding i kønskampen, det er, at nu også vi damer kan glæde os over Organic Basics skidegode kvalitetsvarer, har jeg fået lov at give 20% rabat på deres hjemmeside! Og hvis man er typen, der tidligere har købt t-shirts og boxere til sin mand fra Organic Basics, kan man jo passende med en pæn hentydning sende rabatkoden her videre til ham. 😉 Den gælder til d. 1. november 2017!

Rabatkoden er obxtwinpeaks20!
Happy shopping og god weekend! <3