Det kommer nok ikke bag på den trofaste læser, at familien Lei Lange holder af at rejse. De voksne gør, i hvert fald, og børnene har endnu ikke haft valget. 😉
Siden ungerne blev født, har de været med på 11 rejser. De 10 af dem har været med Jon og mig, og den ene af dem (den aller-første, faktisk) var da jeg og deres farmor tog tre dage til Barcelona, da de var 8 måneder gamle.
Planen var, at den næste rejse skulle gå til De Dansk Vestindiske Øer her i november, men på grund af de voldsomme storme, der har ramt området den seneste måneds tid, har vi desværre måtte udsætte til næste år, så måske napper vi en uge et lunt sted lidt tættere på Danmark, når vinteren begynder at stramme til.

Vi har både været på billige kør-selv-campingferier, smutture til Barcelona og de lidt mere ekstravagante (læs: ikke-budgetvenlige) ture til Sri Lanka og Mexico. Jeg kan ikke sige, hvilken ferie, der har været bedst, for jeg synes, de har været geniale alle sammen på hver sin måde. Og hver gang er det en ny oplevelse at rejse med ungerne, fordi de bliver ældre og ældre.
Jeg har aldrig rejst så meget, som jeg har gjort efter, at vi har fået tvillinger, og det siger jeg egentlig ikke uden stolthed. Der er så mange, der tror, at man ikke kan rejse, når man har fået børn, og den fordom vil jeg gerne hjælpe til at bekæmpe. Bevares, at ér noget andet at rejse med børn end uden, men det er mindst lige så sjovt! Man skal bare tage sine forholdsregler.


Lave forventninger
Vi har vænnet os til at have lave forventninger til, hvad vi kan nå, når vi rejser på ferie. Vi har måske en lille liste inde i hovederne over ting, vi gerne vil opleve på destinationen, men vi ved, at den primære oplevelse er at være væk hjemmefra. Da vi var i Mexico i starten af 2017, nåede vi stort set ingen af de ting, vi havde forestillet os, og det var fordi, vi vurderede, at det ville blive mere stresset end sjovt. Så vi har endnu til gode at svømme med havskildpadder og se Tulum, men til gengæld har vi bygget sandslotte på stranden og sovet lange middagslure og har nu minder om en afslappet, varm tur fuld af tacos og bare børnenumser.

Samme soverutiner som hjemme
En anden ting er, at vi har holdt os fast på at give ungerne lur på samme tid, når vi rejser, som vi har gjort derhjemme. De smed begge to middagsluren denne sommer, så vi har endnu ikke prøvet at rejse med dem uden luren – det er i øvrigt noget, jeg glæder mig gevaldigt til. Vi har prioriteret at være hjemme på hotellet, i teltet eller i lejligheden midt på dagen, så børnene har kunne sove deres lur uforstyrret, når vi har været væk hjemmefra, da vi synes, det har givet dem en god basis for resten af ferien. Når de mest basale ting har været de samme som hjemme, er de blevet mindre forvirrede og derved mere trygge.
img_3933
Håndsprit
Vi lærte vores lektie i Sri Lanka … Som sagt før: Jeg ved jo ikke, om Hugos sygdom kunne have været undgået, hvis vi havde været mere hidsige med afspritningen, men faktum er, at vi stort set ikke brugte håndsprit før hans indlæggelse. Vi var lidt for vant til de danske vilkår, og derfor tænkte vi ikke videre over farligheden ved kombinationen af fremmede bakterier og småbørn. Men det gør vi nu. Når vi rejser ud, har vi altid en Apotekets alco-gel i tasken, og jeg er faktisk også blevet glad for deres vådservietter til afspritning. De kan være nemmere at rengøre små børnefingre med, og så er de også gode til at tørre mobiltelefonen af med. Jeg har læst undersøgelser, der har vist, at der tit er flere bakterier på en mobiltelefon, end der er på et offentligt toilet. #lækkert 😉

Madpakker
Der er ikke noget mere træls end at bruge en masse penge på at købe mad i dyre domme på restaurant til sine unger, som de så vrænger på næsen af og nægter at spise. Derfor har vi så vidt muligt sørget for at leje hotelværelser med et lille te-køkken, så vi har kunne forberede små madpakker og i mange tilfælde også har kunne klare morgenmaden på værelset. Da vi var på kør-selv-ferie i sommer, havde jeg rugbrød og leverpostej med hjemmefra, og da vi var i Barcelona i foråret og havde lånt nogle venners lejlighed, havde jeg rugbrødsblanding med hjemmefra, så vi kunne bage vores eget rugbrød derhjemme. På den både har vi voksne kunne tage en frokostpause på en café, når lysten har meldt sig, uden at skulle bekymre os om, om ungernes sult skulle vise sig lige på det tidspunkt, og om der var andet end lige pommes fritter på menukortet, som de ville kunne lide. Når de blev sultne, langede vi dem bare en leverdreng. Det spillede max! Desuden er pandekager lavet af æg og bananer også altid en sikker vinder, når vi rejser, og jeg er træt af ungernes indtag af pizza og pasta. 🙂

Bundlinjen er, at når man gør sig det lidt nemt med ungerne, bliver det en nemmere ferie for forældrene også. Sådan er det sgu med alt i livet- og ikke mindre på ferien! Der er ikke noget som at tage afsted på ferie hele familien og lave en masse sammen, som måske kun de voksne godt nok kan huske i år frem i tiden – for så efter endt rejse at vende hjem til hverdagens bekvemmelighed! Begge dele får mig hver gang til at sætte pris på den anden. Og jeg glæder mig allerede helt tumpet til vores næste Lange-færd – hvor den mon så end går hen …