img_8600.jpgDet er lørdag, solen skinner, og Jon er på Sjælland! Nærmere bestemt befinder han sig faktisk i skrivende stund i familiens skød, hvilket er lidt af et særsyn for tiden. De seneste 14 dage har han haft opløb på teatret, som det hedder, hvilket betyder, at han har dobbeltprøver. Altså går han først til teaterprøver fra kl. 12 til 16, og efter tre timers pause prøver de så yderligere i fire timer. Og fordi teatret ligger i Odense, har han ikke kunne nå hjem hverken før eller efter prøver, så han har overnattet i Odense og kun været hjemme søndag.

I torsdags havde de premiere, så nu er prøverne således slut. De spiller alle aftner undtagen søndag, men så kommer han hjem og sover, og vi er jo så heldige at kunne tage nogle fælles fridage i hverdagene, så vi kan få set hinanden lidt.

Her til formiddag smed jeg skeen i ringen og erklærede mig grundigt træt af havregryn, så vi cyklede ud på Frederiksberg og spiste brunch på Laundromat, som har et legehjørne og derfor er et yndet tilholdssted for børnefamilier. Ved bordet ved siden af os sad et forældrepar med tvillinger, som var præcis et år yngre end vores, og Jons og mit hoved sprang nærmest i luften, da vi hørte det. De var nærmest bare to store babyer, hvor jeg jo synes, at Hux og Bertie for længst er blevet til børn i stedet, og jeg blev helt forpjosket over, hvor hurtigt det hele pludselig er gået. Jeg er så ikke én af dem, der skriger “Stop tiden!”, for jeg synes KUN, det bliver bedre, sjovere og mere rigtigt, jo ældre vores unger er blevet, og jeg glæder mig sådan til at opleve dem om endnu et år.

Jeg fik Jon til at snappe et par billeder af mig udenfor caféen, idet jeg var hoppet i mine nye ECCO-sko. Jeg har sjældent fået flere linkforespørgsler på et par sko, end jeg fik, da jeg lagde billedet, der kan ses herunder, op på Instagram forleden. Og alle skoene i kollektionen kan altså købes her

De er en del af ECCOs splinternye kollektion ved navn ECCO Shape. I den kollektion er der både pumps, støvletter og alle andre slags sko, man som kvinde kan få brug for og lyst til, og de har det til fælles, at kvalitet og pasform er helt i top. Jeg har næste gang tænkt mig at sætte mine nye laksko sammen med et par stumpede bukser, så man kan se anklen, da jeg synes, det tilføjer noget feminint il den maskuline kant, skoene har. Jeg skal bare lige holde mit seneste sukkerstop i et par dage mere, før det er muligt, da jeg pt ikke kan passe de bukser, jeg har med det snit. 😜

Med ønsket om en dejlig lørdag! Jeg skal bruge eftermiddagen hos en kiropraktor, da jeg har fået mig endnu et hold i skulderen, og det skal nok blive spændende, for jeg er jo nødt til at tage Krapylerne med. Dem OG deres iPads, må det blive … 😉