image2
Vi har haft en lidt rodet nat i nat, som lidt over midnat resulterede i, at Jon lagde sig til at sove på madrassen i børneværelset med Hugo, mens Berta og jeg okkuperede dobbeltsengen. Selvfølgelig holder jeg mest at at spoone med Jon om natten, men jeg kan altså ikke sige mig fri for at kunne anerkende det hyggelige, der også er i nogle gange bare at dele seng med et af mine børn. Vel vidende at den anden ikke kommer dumpende i løbet af natten, fordi den også er hyggeligt afsat.
image4
I morges vågnede Bertie og jeg først, og efter at have spist havregrød og lavet perleplade nummer måske én million (men den blev virkeligt pæn), vækkede vi drengene, og klokken kvart i ni drønede jeg ud af døren for at komme til zumba (my new thing) i FitnessWorld på Frederiksberg. Jeg asede og masede på min jernhest, og jeg endte med at nå frem klokken 9.01. Da jeg bad pigen bag skranken om at vise mig vej til træningslokalet, bad hun om mit kort, som hun scannede ind, og herefter meddelte hun, at hun ikke kunne lade mig gå ind i træningslokalet, da timen jo begyndte for “almost two minutes ago …”.
Jeg forstår det godt! Det er jo ligesom, at vi ikke må aflevere børnene, mens de har gang i deres morgensamling. Så må man sgu passe tiden eller vente pænt udenfor, så man ikke forstyrrer. Men altså, i det mindste ville jeg gerne have haft et lille bifald eller et skulderklap for initiativet i at cykle på tværs af byen om morgenen for at dyrke motion! End ikke dét værdigede hun mig.
Slukøret kørte jeg hjem igen og gav mig til at arbejde lidt ved køkkenbordet, inden jeg nappede et bad.
image5
Da jeg kom ud af det, stod Jon dér for øjnene af mig, helt glad og lun efter at have været til træning, og vi blev helt fjantede over, hvor eksotisk, det var, at vi begge befandt os det samme sted på det samme tidspunkt i dagslys – uden børn. Så vi vendte pladen, hoppede i tøjet og cyklede over på Papirøen, hvor solen skinnede os i ansigterne, og en mand i en avanceret campingvogn serverede mexicanske tacos!
Hverdagen kan godt blive lidt for hverdags-agtig, når Jon er meget væk, og når vores primære kontakt foregår igennem SMS eller en halvsovende samtale klokken halv kvalme om natten, kan tingene godt blive lidt stramme i ærmerne. Og det er helt fint, det er jo en del af at være et ægtepar, en familie og at have en hverdag, der skal gå op.
image3
Men derfor er det så fedt, når skæbnen lige byder på sådan en onsdags-date, hvor leverpostejen får lov at ligge i køleskabet, og solskinnet breder sig udover det hele, så man kan mærke den i maven. <3