Jeg har sovet til klokken næsten ni både lørdag og søndag! O, himmel, sådan at have en tjenstvillig husbond på matriklen! Jeg er altså et bedre menneske, når jeg har sovet nok, og det har jeg haft lidt svært ved selv at stå for den seneste uge. Jeg har nemlig været grebet af Lone Theils’ ‘Pigerne På Englandsbåden’, og den er svært spændende! Dernæst har jeg nu kastet mig over ‘Heksen’ af Camilla Läckberg (jeg har modtaget et anmeldereksemplar). Hun er min absolutte yndlingsforfatter of all times, og jeg hvinede af fryd, da jeg opdagede, at bogen er en ordentlig motherf***er på små 700 sider! Og når jeg først går i seng med sådan laban, så sover jeg altså ikke foreløbig. 😜

Hele formiddagen og det meste af eftermiddagen har vi været regnet inde hos svigermor i Klampenborg, hvor vi har på-forhånds-fejret hendes kommende fødselsdag i selskab med min svoger og svigerinde og Krapylernes lille fætter. Og vi har brugt regnvejret til fuldstændig at arrangere juleaften, som kommer til at finde sted her i kollektivet, hvor min svigermor bor, og jeg skal stå for risalamanden! 

Når regnen letter, smutter vi atter mod hovedstaden, og jeg kan ikke helt sige mig fri for at glæde mig lidt til ungernes sengetid, for når se visseluller, har Jon og jeg aftalt, at vi skal se gyserfilm og drikke cava. I næste uge spiller han teater hver aften, men er hjemme om dagen, og derefter følger nogle uger, hvor han har midlertidig bolig i Odense, og jeg skal satme ikke se gyser, når jeg er alene hjemme! Kriminalromaner, yes! Børnespørgelser i flimmeren, hell no! 😄

Et møs fra en MM på en lædersofa, der hygger sig ved lyden af regnen på ruden til den ene side og onkel David, der læser højt for Hugo og Berta til den anden. Familie er optur. Så sandelig også den slags, man ikke altid har haft, men er heldig at finde hen ad vejen. ❤️