Mit indlæg i fredags fik mig til at indse, at jeg er alt for hård ved efteråret! I var så mange, der kommenterede modsigende argumenter til mine negativiteter og på mange måder beviste, at efteråret er en dejlig årstid! Og hvor har I ret! Jeg  ér nu mest til sommer, meeeen gode argumenter er ikke tabt på mig. 😉

Dog er der en ting, der uvægerligt følger med årstiden, når mørket trækker sig sammen om de stadigt mere sparsomme dagstimer, og bladene dekorativt falder af træerne: Syge unger!

I sidste weekend blev Berta syg, hvilket resulterede i en ufrivillig (men ret hyggelig) fridag til både hende og mig mandag. Den blev primært tilbragt i sofaen foran ‘FROZEN’. Berta er tosset glad for Elsa og alt med hendes billede. Det være sig nattøj, papkrus, kiks og underbukser. Men faktisk har hun aldrig set selve tegnefilmen, så jeg tænkte, at det var en oplagt sygedagsbeskæftigelse. Sandheden skulle dog vise sig at være, at hun synes, den var relativt røv-kedelig. Det eneste tidspunkt, den havde hendes opmærksomhed, var da Elsa (eller Lille Go, som Berta kalder hende) sang sit monsterhit med hjælp fra Maria Lucia.

I fredags blev Hugo så syg. Den første dag var han primært plaget af kvalme og ubehag, så vi fik skiftet nogle dynebetræk og spist en masse saftevandsis. Jeg havde lovet ungerne fredagsslik (et begreb, de har lært i børnehaven), men Hugo havde ingen appetit, så jeg lavede en aftale med Berta om, at hun diskret kunne liste ud i køkkenet og hente slik, når hun havde spist det stykke, hun havde, uden at hendes forehavende blev for tydeligt for Hugo. Den opgave tog hun enormt alvorligt, og hun kunne lige nå køkkenbordet, som det ses på billedet herover.

I løbet af weekenden har Hugos ildebefindende sat sig til feber og ondt i halsen, så denne mandag ligger jeg igen på sofaen – min makker er bare skiftet ud. Jeg ved godt, at jeg burde beskytte mig selv fra smitte, men det er mig fuldkommen umuligt ikke at møde hans bløde valmuelæber, når han sender et kys min vej, hvilket han gør gentagende gange i timen. Han er øjensynlig godt tilfreds med servicen i hjemmet i forbindelse med sin sygdom. Som jeg har skrevet før, er Hugo ikke mandesyg. Han er Beyoncé-syg! Hugo er så boss, når han er skidtmas, og det eneste, der afslører hans ildebefindende, er hans temperatur og energiniveau. Han er stadig lige sød og glad – bare lidt langsommere og mere træt.

Nu vil jeg nappe et bad og se, om jeg kan lokke lillemanden med ud på en lille vandring. Det er ikke megen frisk luft, vi har fået i denne weekend, og nu hvor feberen har lagt sig, kunne det jo være godtgørende.

Et mandagsklem fra sofaen til alle og enhver! ❤️