img_1397Dengang jeg var gravid, var jeg stor. Ikke hele vejen igennem, men de sidste tre måneder, var jeg knag’me king size. Jeg vejede 50% mere, end jeg gjorde før, jeg blev gravid, da ungerne kom til verden, og desværre kan jeg ikke huske mit omfang i (centi)meter, men det var stort!
De fleste tvillinger vokser efter 22. graviditetsuge mindre, end enlinger gør. De skal jo deles om pladsen, og derfor tager de knap så meget på, så der kan være plads til dem begge to og moren inde i kroppen. Det memo havde mine unger ikke fået, så de voksede begge to stadig med samme kraft, som havde de haft hele bugen for sig selv. Og jeg voksede med rundt om dem – både fordi, jeg fik vanvittigt meget vand i kroppen (omkring 15-17 kilo, viste det sig), og fordi jeg spiste umanérligt meget chokolade. Chokolade og hvide boller med nutella eller tandsmør.
Jeg havde ikke nogen unormale cravings, da jeg var gravid – altså jeg høvlede ikke asier ned i store mængder eller drak grapejuice, eller sådan noget. Det eneste, der var anderledes var, at jeg ikke brød mig særligt meget om kød, og så var jeg endnu gladere for hvidt brød, end jeg er i forvejen. Og så kunne jeg spise meget, meget større mængder, end jeg kan nu.
img_1432
Jeg plejer at sige, at mine Krapyler er lavet af et mix af Mars-barer og kærlighed! Og derfor har jeg valgt at illustrere nærværende indlæg som vist! Som noget ganske nyt har jeg nemlig indgået et samarbejde med en dygtig fotograf, Julie Bjarnhoff, som fremover kommer til at tage nogle billeder for mig. Jeg er bedre til det med at skrive, men jeg har lidt savnet lidt mere æstetik herinde, så derfor har jeg halet fat i Julie, som også tager billeder for Cathrine fra Rockpaperdresses. Det kommer mest til at være billeder af ting og sager, hun tager sig af, men måske får jeg hende også til at skyde et enkelt outfit-foto i ny og næ. Jeg synes, de her billeder er blevet flotte og sjove og lige i min ånd! Feedback modtages gerne i kommentarfeltet, i øvrigt. 🙂
img_1436
Nåh, men tilbage til fortællingen!
Jeg voksede og voksede, og jeg passede mine lektier. Jeg drak en liter mælk hver dag, så ungerne og jeg fik vores kalk, jeg lavede (nogle gange) mine åndedrætsøvelser, så jeg følte mig mentalt forberedt på fødslen, og jeg sang i badet, for selvom det lyder forfærdeligt, gør det mig i godt humør, og de glædeshormoner ville jeg gerne have skulle sprede sig til ungerne.
Og så smurte jeg min mave ind i olie. Jeg startede allerede i tredje måned, da jeg havde læst mig til, at det var en god idé, selvom den på det tidspunkt endnu var ganske flad, og jeg fortsatte helt frem til fødslen. Jeg brugte den olie, jeg fik anbefalet allerflest gange af allerflest mennesker, og det var altså Bio-Oil, som dette indlæg handler om. Derfor var det ret let at takke ja til at lave reklame for netop Bio-Oil.
Om man kan modvirke strækmærker ved at smøre sin mave ind i olie, er vist lidt tvivlsomt. Kloge mennesker hævder, at strækmærker skyldes generne, og hvis man har anlæg for dem, kan man hverken gøre fra eller til. Min mor fik ikke strækmærker, hverken da hun ventede mig eller min søster, men det skal jo retfærdigvis nævnes, at hendes mave heller ikke var udfordret helt så meget som min.
1536561_10151795456841886_1693919165_nI hvert fald brugte jeg Bio-Oil dagligt fra tredje graviditetsmåned, og jeg har ikke fået et eneste strækmærke. Om jeg ville have fået det, hvis jeg ikke havde brugt olien, er ikke til at vide. Men den olie gjorde mig så meget godt, mens jeg var gravid. Jeg var så hævet og uformelig til sidst, og jeg havde vand og babyer alle vegne under huden. Derfor føltes det så rart at have et morgen-ritual, der gik ud på at gnide min mave ind i den velduftende olie, som jeg følte og troede på gjorde noget godt for min udfrodrede krop. Den fungerede også ganske glimrende som massageolie, når jeg om aftenen som oftest havde held til at få Jon til at massere mine to kuverter , som var vokset fra en 37 til en størrelse 40.
Jeg synes, Bio-Oil er den bedste gave, man kan give en gravid veninde! Og hvis man nu pakker den pænt ind sammen med en Mars-bar, er man sikker på at gøre stor, stor lykke. 🙂

I forbindelse med dette samarbejde, er jeg nu netop begyndt at bruge Bio-Oil igen. Denne gang er jeg dog ikke gravid (må jeg hellere skynde mig at nævne). Det er bare efterår, og mine ben ligner allerede noget, der har stået hengemt på loftet og er fyldt med støv. Derfor vil jeg de næste tre måneder smøre mig ind i Bio-Oil hver dag og se, om ikke jeg kan få sommerkuløren og velværen til at holde lidt længere. Og duften får mig til at tænke på dengang, Krapylerne stadig var aliens og lå inde på den anden side af min navle. Det er sgu lidt hyggeligt! <3
img_1417