Min hvide kjole kan købes her – pænt meget nedsat.

Barcelona er ren bonus! Her er varmt, her er smukt, og de fleste steder dufter her endda rart! Jeg elsker Barcelona!

Anne Mette og jeg har mestendels brugt tiden på at ligge ved poolen og læse krimier eller snakke om aaaaalt det, man ikke når at snakke om, når man mødes til frokost eller middag nu og da, fordi man har mand og børn og ting. Og vi er begge to typerne, der kan snakke et emne helt til døde, så der er gang i den. 

Både fredag og lørdag aften havde vi planer om at tage ud og blive lidt fulde, men fredag var hun for træt, og lørdag var det mig, der smed servietten i ringen efter to cocktails, og vi lå således og visselullede inden midnat. I går fik vi pandekager og Solero-sjusser på Creps Al Born, hvilket virkelig kan anbefales, da stemningen på det sted er evigt god, så man kan snildt komme og nasse på den et par timer, føle, at man har været i byen og så gå hjem igen. 

Jeg ville lige kigge forbi og smide et link til den hvide kjole, jeg havde på i fredags. Den er faktisk sat ret meget ned lige nu, hvis det var noget. Den kan købes her! (Reklamelink).

Sådan ser baren på vores hotels tagterrasse ud!
Lige nu nyder vi de sidste minutter ved poolen, og om lidt drøner vi i lufthavnen. Vi lander i København klokken 19.50, og Jon har i dag sørget for, at ungerne har fået en lur, hvilket de ellers ikke gør længere, så de kan holde sig vågne længe nok til, at de kan hente mig i lufthavnen. Jeg glæder mig som en tunpet!

God søndag, my friends! Her er det overskyet, men dejligt varmt. Jeg har nemlig sendt solen hjem til DK, så jeg ikke sad her i Barca med alle fordelene. 😜