2bd2cfbd44e4525b7709f07673df14df-autumn-leaves-autumn-fall
Billedet er herfra.

September er lidt kold og klam indtil videre, og Jon er ikke specielt meget hjemme, da premieren i Odense nærmer sig, så jeg tilbringer de fleste aftner med at folde vasketøj og se regnen sile ned ad vinduerne ganske mutters. Meeen september har altså mange grund til hyldest og fejring! Og man kan sagtens folde vasketøj, se Netflix og spise Toblerone på samme tid! September har lidt hårde odds, fordi den er den måned, der er udvalgt til at afløse sommeren, og den kan vi jo så godt lide.
Så for at lindre smerten lidt, har jeg samlet 10 grunde til, at september er awesome, herunder!

  1. At man ikke længere brokker sig så meget over vejret. I juli var skuffelsen i det ganske Danmark så stor, at de sjældne solskinsdage kun blev mødt af et “Det var fandme også på tide!”. I september regner det (også) hele tiden, men det kommer ikke bag på nogen. Faktisk kan man nogle gange spore en taknemmelighed over, at det i det mindste ikke er sådan rigtigt koldt endnu.
  2. Folk svarer på de mails, man sender ud igen, for nu er alle tilbage på arbejdet!
  3. Man er ikke selv kronisk bagud på arbejdet, for efterårsregnvejrsdage er perfekte til at jobbe, og det er efterhånden læmge siden, man kom hjem fra sommerferie.
  4. Der er laaangt tid, til man igen behøver at barbere ben.
  5. Og bekymre sig over sin “bikinikrop”, hvis man er typen, der gør det.
  6. Vild Med Dans starter snart igen! Og jeg holder allerede på forhånd med Julia Sofia. Hun er nemlig youtuber, så jeg føler lidt et fag-fællesskab, OG så har hun også designet et smykke til dette års Jewelry For A Good Cause, ligesom jeg har.
  7. Jeg har fødselsdag d. 9. oktober, og selvom jeg fylder 36 næste gang, er der ingen skam i at tælle ned – folk rynker først sådan rigtigt brynene, hvis man begynder mere end en måned før. Så jeg venter lige til i morgen!
  8. Håret har meget bedre af støvregn end solskin. Det ser måske nok ikke bedre ud, men det slipper for UV-skader og klor, og når man så engang imellem slipper ud af døren i tørvejr, ser håret meget sundere ud.
  9. Det er billigere at være i live i september end i august. Man spiser hjemme mere end i sommermånederne, de fleste udsalg blev overstået i august, og man skal ikke på ferie.
  10. Køerne til forlystelserne i Tivoli er meget kortere end i højsæsonen!