Den her weekend byder på ret meget hygge i mit lille liv. Relativt lidt af tiden kommer så faktisk til at være tilbragt i selskab med min avl, men det skal der altså ikke længes alt for meget i i forhold til min begejstring.

I skrivende stund er Fanden så småt ved at få bundet sine snørebånd, og ungerne og jeg holder picnic i sofaen med pandekager, melon og brikjuice, mens de ser Gurli Gris, og jeg hygger mig bag min egen skærm. Her til formiddag skal Jon og Hugo på drengetur, mens Berta og jeg skal på tøse-ditto på ungernes opfordring. På de dates er det ikke afgørende, hvad vi foretager os, og kombinationen af store og små betyder heller ikke så meget. Krapylerne er bare glade for engang imellem at få lidt alenetid med en forælder, og det er vi sandt at sige også. Med ét barn, altså. Så jeg tror, Berta og jeg skal have fundet en funklende erstatning for de glimmersandaler, hun har boet i de sidste to måneder. Hun har gjort det meget klart, at der skal være to torsdage på en uge, før hun rykker tilbage i sine glimmer-fri gummisko!

Midt på dagen ankommer de to pensionister, som tilsammen udgør min forældre-enhed, med bussen fra Als. Når vi har nydt hinandens selskab i nogle timer, overtager de ansvaret for Hux og Bertie, da Jon og jeg skal til fødselsdagsfest hos en af hans venner og kolleger. Han bor ud til en strand, så der er lagt op til beach party, hvis vejret arter sig, hvilket jeg fornuftigt betvivler. Og har tøjkrise over.

Søndag skal mine unger på eventyr-date med deres moster. Min søster er den planlæggende type, og hun er så travl, at hvis hun ikke planlægger, når hun intet. Så hun har startet en ny tradition op, hvor hun hver tredje søndag kommer og henter ungerne og tager dem med på eventyr. Sidste gang var de på Statens Museum, hvor børn kunne udfolde deres kreative evner på papir. Og det giver samtidig Jon og mig fire timer alene i lejligheden – det er nærmest eksotisk, og vi kommer altid til at skrue ned, når TV’et larmer, fordi vi glemmer, at ungerne ikke ligger og bobler i rummet ved siden af.

Nu vil jeg drible ud i køkkenet og lave nogle proteinpandekager til min datter. En ven bragte mig i går eftermiddags som en intern joke et helt fad fyldt med hjemmelavede pandekager. Den klassiske slags med hvedemel, sukker og så videre. Men mine børn er opflasket med Arndals version, som er tryllet sammen af blendede bananer og æg – og intet andet. Så Berta synes, at denne glutenholdige undskyldning for hendes yndlingsspise er absolut afskyelig. Mors lille fitness-dronning. Jon har helt sikkert lagt gener til hende, mens mine tydeligt beviser sig i det lille, snakkesalige monster med de lange øjenvipper, der i skrivende stund er på sin fjerde hvede-Børge … 😄

Hav en vidunderlig weekend, folkens! Kys en fremmed mand eller dame i aften – eller en I kender i forvejen! Bare KYS! 😍🌈❤️