Det er mandag, og jeg har optur! Solen skinner, og jeg har lige spist en Daim-vaffelis. Inden den spiste jeg den voksenportion med sprød and fra kineseren på Papirøen som kan ses herunder, da de fleste af os, der sidder i Tinnitus atter engang valgte at hylde solen ved at spankulere en tur over vandet og spise frokost på Copenhagen Food Market.
Da sommerferien sluttede, besluttede jeg ved samme lejlighed at skrue liiidt ned for mit kalorieindtag. Den fik virkeligt gas i ferien, som hver dag stod på Nutella eller Choco Pops til morgenmad, hvidt brød med pølse og mozzarella til frokost og pizza  eller pasta til dessert. Eller grill og snask. Og gin og tonics og spandevis af cola.

Og alt mit vintertøj strammer. Altså jeans, og den slags. Så jeg besluttede som sagt at skære ned på kalorieindtaget.
Og det er gået ret dårligt, kan man sige, hvis man er pessimisttypen! I hvert fald er det ikke lykkes for mig endnu.
Men hver gang, jeg sætter mig for at spise friturestegt and, Daim-is, andre vaffelis eller som i går kværne fem romskildpadder fra Tom’s, fordi de er på tilbud for en flad tyver i 7-11, spørger jeg mig selv, om det er det værd. Og svaret har hver evigt eneste gang været et rungende JA!

Jeg ved godt, jeg ser en kende borderline crazy ud på billedet herover. Det er taget i går i sofaen, mens jeg fordøjede de fire huse, vi havde tilbragt dagen med at besigtige, Jon puttede børn og jeg så næstsidste afsnit af sidste sæson af The Following på ViaPlay. Livet er mig usandsynligt kært for tiden! Jeg er glad og taknemmelig! <3