Min far og min Elke er i København denne weekend, og de har fordelt deres tid imellem deres sammenlagt tre børn og to børnebørn. Det faldt lørdag eftermiddag ud til Jons og min fordel på den måde, at de overtog ansvaret for Hux og Bertie klokken lidt i 17, hvor vi så satte kurs imod Islands Brygge og en fødselsdagsfest, vi var inviteret til.

Jeg havde faktisk gjort lidt ud af mig selv. Jeg havde taget min Ganni leopard-kjole på, mine hvide Girl Power-sneakers, jeg havde pink læber, og jeg havde sågar haft held med at lave en relativt symmetrisk flydende eyeliner. Og jeg havde mit splinternye, hvide ur på, som ses på billedet herover, og det matchede mine sko. Det spillede! Og solen skinnede! Og det ville have været perfekt at få Jon til at agere Instagram-husbond dér i solens varme stråler med sand, vand og fulde mennesker i baggrunden. Især fordi jeg gerne ville have haft et læx billede af uret, som det her indlæg (også) handler om. Men jeg er en ussel blogger, som lod mig opsluge af gratis cola og sushi og søde mennesker og glemte alt om mit erhverv! Og jeg har ikke et eneste billede. Ikke engang et selvfedt toilet-selfie fra et fedtet badeværelsesspejl! Dåååårlig blogger…

Men vi havde det bortset fra det enormy hyggeligt til festen, som var propfyldt med venner og kolleger til Jon, og så mødte min gamle kæreste med sin nye kæreste og deres bette søn. Jeg har ikke set ham siden vores forholds endeligt, og jeg har sådan glædet mig til, at vores veje en dag skulle mødes igen. Og siden de så gjorde det i går, har jeg gået rundt og haft en gevaldig optur kørende over, hvordan livet altså nogle gange går op. For vi var ikke gode kærester. Vi fik ikke det bedste frem i hinanden dengang, vi prøvede. Og som vi sad der og delte et par timer sammen i går, kunne jeg se, at han nu var blevet den mand, jeg sådan var på jagt efter i ham, og han var havnet det helt rigtige sted med det helt rigtige menneske. Og det var ret fint. Og så kan jeg jo kun håbe, at han tænkte det samme. 😄

Efter et par timer til festen, som allerede tidligt viste ansats til at blive én af de helt vilde, valgte Jon og jeg at indse, at vi bare ikke havde det i os denne aften, så vi sneg os ud af bagdøren og cyklede mod Det Kongelige Teaters gamle scene. Jon havde set på nettet, at billetterne til den ellers stort set udsolgte musical ‘Klokkeren Fra Notre Dame’ ikke var helt revet væk, så vi tog chancen og var heldige at score to pladser helt oppe ved scenen til en i sammenligning ret god pris. Og forestillingen var fuldkommen genial! Jeg tudede en enkelt gang og klappede rigtigt mange. Og fordi Jon også her havde kolleger på scenen, var vi bagefter så heldige at få den helt store rundvisning i det historiske hus. Jeg elsker altså at være gift med en mand, der sådan beriger mig kulturelt – også når han ikke engang gør sig umage.

Da vi kom ud fra teatret, følte vi, at vi havde været væk fra hjemmet i flere dage, fordi vi havde oplevet så meget, men i realtid var klokken kun 22.30. I stedet for at tage ud og sjusse den med resten af København, valgte vi at tage hjem i sofaen, hvor vi delte en rullepølsemad og derefter kravlede til køjs. Den bedste date længe! Også selvom jeg ikke fik et outfit-foto.

Men derfor skal I alligevel ikke snydes for det, det hele drejer sig om: Nemlig, at Daniel Wellington har givet mig en rabatkode på 15%, som jeg har fået lov at dele her på bloggen. Koden er ‘METTE’ (det tror svenskerne altid, at jeg hedder…), og den gælder på alle varer i webshoppen indtil d. 31. august 2017. Som et vigtigt PS skal det nævnes, at Daniel Wellington for tiden har et særligt tilbud, hvor man, når man køber et ur får en ekstra gratis rem med i købet! Så kan man veksle lidt, så uret eksempelvis matcher ens sko, sådan som jeg valgte i går. Også selvom jeg ikke kan bevise det. 😉


Billedet her er fra i dag, hvor Jon og jeg spiste lidt mam på West Market, mens min søster og svoger var på legeplads med Krapylerne. ❤️