Det handler jo om at være positiv og glæde sig over de ting, man er god til. Jeg har aldrig rigtigt set det at kunne skrive som noget særligt. Jeg mener, det kan de fleste mennesker jo allerede som børn! Men alligevel har jeg fundet ud af, at det er noget, man kan leve af! Og det ér da en af de dejligste opdagelser i mit liv. Næst efter hvidløgsflûte og ægte kærlighed.
Men det er nogle gange også ret sjovt og i bedste fald lærerigt at dvæle ved det, man ikke kan hitte ud af. Og der har jeg altså også en del, jeg godt kunne lære. Nogle af mine begrænsninger har jeg accepteret og lært at leve med, mens andre er ting, jeg arbejder mig hen imod at blive bedre til.

  • At spille kostbar
    Jeg har aldrig duet til at spille kostbar, vente med at skrive tilbage på en SMS eller at give nogen ‘the silent treatment’. Jeg bærer mine følelser udenpå tøjet, og når jeg føler noget, kommer den følelse ud med det samme. Om det så er lykke, der bobler i maven eller hidsighed, som gør det samme. Det er i bedste fald gennemskueligt og reelt og i værste fald skideirriterende og dramaqueen-agtigt. Så det er noget, jeg arbejder på.
  • At holde orden
    Jeg er det, man sagtens kan kalde en ’spreder’. Jeg er ikke vild med at rydde op, og nu er ‘hader’ et hårdt ord, men jeg er virkelig ikke glad for at lægge tøj sammen. Heldigvis er Jon en ’samler’, og han har lovet at sige til, inden jeg bliver så stort et rodehoved, at det går ham på.
  • At time min madlavning
    Jeg ender altid med kolde kartofler eller kartofler, der endnu ikke er kogt færdig, når bøfferne er på bordet. Og de bliver tit også kolde, inden bearnaisen er klar.
  • Hovedregning
    Jeg er ret dårlig til at lægge selv ret enkle tal sammen i hovedet. Jeg er ellers ganske visuelt anlagt og kan godt forestille mig ting, men tal smelter sammen for mit indre blik. Længe leve iPhonens lommeregner!
  • At arbejde struktureret
    Jeg starter stort set alle mandage ud med at lave en to-do-liste, men efter det første punkt glemmer jeg alt om at overholde den, og om fredagen krøller jeg den oftest ud uden at kigge på den. Jeg gad faktisk godt være bedre til bare at gå i gang med de kedelige opgaver først, så de og den dårlige samvittighed er skaffet af vejen, men gang på gang skubber jeg dem, til de ikke KAN skubbes længere. Og når de så er gennemført, tager jeg mig til hovedet over, hvor hurtigt, det gik.
  • At shoppe fornuftigt
    Jeg synes altid, jeg mangler pænt tøj at tage på til hverdag. Jeg dribler næsten altid rundt i de samme t-shirts og jeans, men jeg føler mig sjældent motiveret til at købe det tøj, som jeg ved, jeg kommer til at bruge mest. Til gengæld er jeg alt for god til at shoppe festlige kjoler, jeg ved, jeg kun kommer til at bruge få gange. Har lige købt den her (reklamelink), fordi jeg skal ud at spise og drikke sjusser med Kopiernes Mor på lørdag! Og det er jo ikke just én, man lige kan dresse ned til hverdagsbrug …