confetti2_web
When it rains, it pours, siger de kloge. Jeg tror nok, at det betyder noget i stil med, at én ulykke sjældent kommer alene, men det gælder heldigvis også i den anden ende af skalaen! Sådan føles det i høj grad for mig lige nu!

1) Jeg er lige kommet hjem fra den mest latterligt sindssyge work-cation med Visa, som bragte mig fra Danmark til Portugal over Barcelona i Spanien og så til Sicilien. På fire dage. VILDT og fantastisk!
2) På torsdag tager min familie og jeg også på sommerferie, og med det “sommervejr”, vi har haft på det seneste, virker det heldigvis som en god idé! (Jeg er altid bange for at gå glip af solskinstimer i koloen).
3) Krapylerne er sjovere og nemmere at være forældre til, end de nogensinde har været, og de leger mere og mere sammen, hvilket også gør mit liv endnu sjovere og nemmere!
4) Jon skal arbejde på Odense Teater fra d. 1. august og nogle måneder frem, og når Jon arbejder, er han den allerbedste og mest glade udgave af sig selv, så det er jeg så glad for på hans vegne. Og det med at have arbejde er ikke noget, man skal tage for givet, når man er skuespiller.

Trommehvirvel, tak ….
5) Jeg har fået en agent! Og fire mega-seje blogger-kolleger som nye sammensvorne! Og nu skal I høre aaalt om det!!

Da jeg startede med at blogge tilbage i januar 2014, havde jeg jo aldrig blogget før. Og da jeg startede med at tjene penge på det, havde jeg jo aldrig prøvet at tjene penge på at blogge før. Og begge dele er noget, jeg har høstet nogle erfaringer indenfor, som forhåbentlig gør mig bedre og bedre til at forene det ene med det andet.
Det første års tid, hvor jeg levede af at blogge, lå min blog hos Bloggers Delight. Da var det de rare damer derinde, der tog sig af at sælge min blog ind til annoncører, og jeg måtte også selv lave aftaler udenom.
Efter et år synes græsset grønnere andre steder, og jeg havde lyst til at prøve noget nyt, så jeg forlovede mig med Benjamin Media, som overtog de opgaver, Bloggers Delight havde. Jeg måtte dog stadig gerne selv lave aftaler med annoncører ved siden af også.
I oktober sidste år, valgte jeg så at gå helt solo. Jeg følte, at tingene blev lidt for mekanisk, når jeg sådan var en del af en stor flok af bloggere i en stor virksomhed, som havde en masse sælgere siddende, som ikke engang nødvendigvis læste min blog. Det betød, at jeg nogle gange følte, at de aftaler, jeg endte med at få, ikke altid passede sådan 100% til mig. Derfor valgte jeg at gøre det selv.
Siden oktober har jeg således stået for alle forhandlinger og samarbejder, og for at være helt ærlig, er jeg ret god til det. Og jeg synes, det er mega-sjovt! MEN. Jeg insisterer jo stadig på at have fri kl. 15 hver dag, fordi jeg kan, så jeg kan hænge ud med Krapylerne. Og det har betydet, at jeg føler, at for meget af min tid er gået med kontorting i stedet for med at skrive gode blogindlæg. Når man har en masse deadlines hængende over hovedet, kan det sgu være svært lige at komme op med nogle sjove og hyggelige indlæg, selvom de ligger lige på tungen, fordi tiden til at få skrevet det ned, er svær at finde. Og det er fandme for ærgerligt, synes jeg.

Derfor fik jeg en god snak med Jon om, hvad der mon ville være den bedste vej frem for TWINPEAKS.dk og mig. Jon har en agent, som tager sig af alt det forretningsmæssige for ham. Han skal bare sige ja eller nej, og så står hun for forhandlinger, mails, møder og så videre. Og Jons agent er samtidig hans største fan, og hun kender ham ud og ind, så vi føler begge, at hun er en knald-god repræsentant for ham. Hun ved, hvad han duer til, og hvad han kan lide.
Det ville være et perfekt setup for mig, tænkte jeg, og derfor begyndte jeg at se mig om efter en agenttype. Dem er der nemlig ikke super-mange af på bloggerområdet i Danmark, hvis man godt kunne tænke sig ikke at skulle være en del af et stort agentur i samme omgang.

En morgen spiste jeg så morgenmad med Christina Barré, som jeg kender, fordi hun arbejdede hos Bloggers Delight. Det var hende, der i sin tid tog fat i mig og sørgede for, at jeg begyndte at tjene penge på min blog og blev en del af deres agentur. Og pludselig gik det op for mig, at hun ville være det perfekte match. Jeg præsenterede hende for idéen, og hun var smigret, men hun havde jo allerede et godt job og vidste ikke lige, om det lå i kortene for hende. Jeg fik dog et par “det lyder ret spændende …”-SMS’er i ugen efter. Men både Christina og jeg vidste jo godt, at hun ikke ville kunne leve af at være min agent alene.
Og så skete det overnaturlige: Ugen efter ringede Sneglcille og Cana til mig og sagde, at de havde overvejet at spørge Christina Barré, om hun ville være deres agent, og de ville gerne have mig og Christina Dueholm med! Det føltes pludselig som om, at vores lille femkløver var skrevet i stjernerne, og jeg dansede rundt på gulvet! Vi fire damer lagde så massivt pres på Christina Barré, men det var heldigvis ikke nødvendigt – hun kunne på det tidspunkt godt se fidusen!
Christina Barré er et af de mest dedikerede mennesker, jeg kender. Hun er en knokler, hun er skidesjov, hun er passioneret, og så kender jeg virkelig ikke nogen, der læser så mange blogs som hende! Hun er seriøst blog-oman! Hun har selv været blogger i otte år (tror jeg, det er), men hun har faktisk valgt at lukke sin blog nu, så hun kan koncentrere sig om vores i stedet. Og med sine år hos Bloggers Delight i bagagen er jeg sikker på, at hun har den erfaring, der gør hende perfekt som vores nye agent.

Siden beslutningen blev truffet for omkring to måneder siden, har Christina, Cecilie, Cana og jeg holdt en masse møder, spist en masse croissanter og glædet os som små børn til at springe ud i det her sammen! Det hele kommer nok ikke til at betyde det helt store for jer, der læser med, andet end at jeg får meget mere tid til at BLOGGE nu! Det er jeg komplet ekstatisk over! Ikke mere mail-nusseri – bare masser af tid til at gøre det, som jeg allerbedst kan lide! HURRA!
image1
Til de, der ikke ved det, kan jeg jo fortælle, at jeg kendte Cecilie (aka Sneglcille) inden, jeg startede min blog. Vi mødtes en dag, da jeg var kæmpe-tyk med Krapylerne i maven og sad på min stol på ELLE-redaktionen og havde en snak med en kollega om, hvorfor Kinder Maxi er verdens måske allerbedste chokolade. Netop i det sekund kom smukke Cecilie ind ad døren og erklærede, at hun var rungende enig med mig! Og dagen efter startede hun som min assistent og skribent på ELLE og INs hjemmesider. Min daværende assistent havde nemlig sagt op sådan cirka samtidig med, at jeg offentliggjorde min tvillinge-graviditet, fordi hun blev digitalredaktør på Eurowoman, og der sad jeg så, mutters alene med ansvaret for både ELLE.dk og IN.dk. Og så hørte jeg på gangene, at der sad en smuk, sød og dygtig skribent et andet sted i Allerhuset, som måske godt kunne lokkes til at rykke et par etager op. Og gudskelov var det sandt! Cecilie og jeg havde nogle helt vildt hyggelige måneder sammen, hvor vi også (og det har vi også gjort siden) spiste en del bøffer sammen i fritiden, og da jeg gik på barsel, besøgte hun mig – og i barselsgave forærede hun mig en stor bunke Kinder Maxi. Vi er i sandhed gjort af samme stof. 🙂

Cana, som ses i midten herover, er jo fra Sønderborg ligesom jeg, og faktisk har vi kysset nogle af de samme drenge på de alsiske barer i henholdsvis starten af dette og slutningen af det foregående årtusind. Jeg er nemlig et par år ældre end Cana, så jeg var flyttet til København, da hun startede i gymnasiet, og derfor har jeg først lært hende at kende, efter at vi er mødtes i bloggerkredse. Vi har desuden en forkærlighed for blandselv-slik og en nærmest pinligt livagtig drøm om en dag at være med i Vild Med Dans til fælles.

Christina Dueholm er jo min faste og højt skattede sparringspartner i “Blogland”. Hende har jeg delt kontor og mange tanker med igennem de seneste år, efter at vi mødtes til et event om hårkure på Nimb i Tivoli for efterhånden snart to år siden. Hun er så hamrende skæg, sød, loyal og sjov, og så er hun samtidig den mest æstetiske blogger, jeg kender. ALT på hendes blog ser godt ud! Meeen hun er lige blevet mor til en lille datter, så jeg tænker, at hun får udfordringer om et halvt års tid, når datteren skal til at spise grød og vælling, hæhæ.

confettimm_web
Min lille blog er stadig min egen. Det samme er Canas, Cecilies og Christinas. Vores fælles eventyr, der har Christina Barré ved roret, hedder CONFETTI CPH! Man kan følge med på Instagram på @confetticph! Vi havde gang i en seriøs navne-brainstorm og endte på Confetti, fordi vi var ved at springe i luften som små bordbomber af optur alle sammen over vores projekt!
Derfor blev konfetti selvfølgelig også omdrejningspunktet for vores lille fotoskydning, da der skulle tages billeder til hjemmesiden. Og her var det så atter, at vi er knaldheldige at have Cecilie (aka Sneglcille) i blandt os. Hun har nemlig giftet sig med en (nyyydelig, i øvrigt) modefotograf! Og de har intet mindre end tre børn sammen, så han lod sig overtale, da hun bad ham tage billeder af os. Og jeg synes, de er blevet mega-flotte hele baduljen, hvis jeg må være så fri! Særligt er jeg vild med fællesbillederne! Vi skød sådan nogle konfetti-rør, som man kan købe i Tiger, af, og det havde desværre ikke helt den effekt, vi havde håbet på, da man på de fleste af billederne slet ikke kunne se vores ansigter for bare glimmer. Men det fik os til at skrige af grin, og det virker nu engang bedst på billeder, når man har det skægt.

confetti1_web
Og dét kommer jeg til at have langt ind i fremtiden med det her hold af damer! ÅH, hvor jeg glæder mig til den nye epoke, jeg er på vej ind i sammen med min bette digitale notesbog og jer, der læser med. Jeg håber, at anden halvdel af 2017 bliver den, hvor jeg får lavet en masse arrangementer, så jeg kan møde så mange af jer som muligt IRL. Jeg har faktisk allerede tre på tegnebrættet, så jeg håber, I er game. 🙂