Så kom vi til Prag! I går aftes kl. 18 – helt fedtede, uglede og uvaskede og ret trætte. Eller rettere: Jeg var enormt træt, hvor imod Krapylerne aldrig har været mere fulde af pep! De var på nippet til at kravle på husmurene, og der var absolut ikke andet for end at vade byen myndetynd for at få brændt noget af deres krudt af. Jon var heldigvis som altid et godstog af god energi, så jeg luntede efter og nassede på hans humør.

Jeg foretog en fornuftig beslutning på vegne af familien og googlede Prag for den bedste mexicanske restaurant. Og den skulle vise sig at ligge blot en kort sporvognstur fra vores hotel – og køreturen var til Hugo og Bertas vanvittige morskab! Berta præsterede i øvrigt i går at gå på toilettet hele to gange (for første gang nogensinde), så hun og jeg havde aftalt, at det skulle fejres ved køb af splinternye underhylere. Dem fandt vi i et meget upscale shoppingcenter ved navn Palladium, der tvang mig til at bløde 120 kr. for tre par bittesmå trusser, men jeg tror aldrig, jeg har set frøkenen gladere og mere stolt, så jeg bed mig i knoen, og så spiste vi tacos. Restauranten hed Agave og kan virkelig anbefales, hvis man er på de kanter.

Efterfølgende spankulerede vi op til den der plads, som har det der ur med små dukker, der spankulerer rundt, hver gang klokken slår hel. Jeg kan ikke huske, hvad den hedder, men her købte vi en hestevognstur, og fordi vi måtte vente lidt på vores tur, endte timingen med at blive nærmest episk, og der sad vi så i solnedgangen og badede os i gyldne stråler, og jeg dyede mig ikke for at få ungerne til at tage et billede af deres forældre. Det kunne de sgu godt finde ud af! Men de er jo også afkommet af en blogger. 😊

Det område, vi kørte rundt i, var i øvrigt meget mere cool, tjekket, trendy og dyrt, end jeg overhovedet var klar over, at Prag rummede! Jeg har altid beskuet byen som en smuk samling af ældgamle bygninger og spir og så billig gullash med knödeln. Og krystalglas. Men det lille preview, jeg fik på de fire timer, vi tilbragte i byen, før vi tumlede hjem til vores hotel, gav mig lyst til at lade næste veninde-shoppetur gå dertil!

Efter hestevognskørsel gjorde vi som alle andre og sneg os ned mod Karlsbroen. Og det var så her, jeg tabte i Instagram. Jeg ved ikke, om hun var en kollega, men der var en turist, som havde købt en stor flok helium-balloner, som hun poserede med i solnedgangen udover den smukke flod, mens hendes Instagram-husbond pligtskyldigt knipsede løs med en iPhone 7 Plus. Og da jeg ikke selv lige havde fået samme idé, nappede jeg et billede af hende i stedet. Smukt så det ud!

I nat var der så varmt i vores hotelværelse, at Jon og jeg stort set ikke fik sovet. Ungerne vågnede ydermere på skift og havde forskellige småproblemer, de gerne ville have min holdning til, og da solen stod op, fulgte Hugo trop. Jeg tror, jeg har scoret mig omkring tre timers søvn, og Jon måske lidt mere. Planen var, at vi i dag ville køre til Berlin og nappe en sidste overnatning og en vaffelis på Unter Den Linden, men lige nu hælder vi faktisk til at nappe en lur på skift på passagersædet og i stedet køre hjem i et sidste stræk. Endnu en fordel ved kør-selv-ferie er, at man til sidst virkelig glæder sig til at komme hjem, og det er lidt der, vi er nu. Jeg gad godt have den her (reklamelink) på og sidde i sofaen og se HBO i aften! Måske med en bananasplit … 😍

Men det fede er, at vi selv kan bestemme! Så nu kører vi, og hvis vi gider, kører vi hjem. Ellers lader vi være. På bagsædet sidder Hugo og småklynker over, at han vold-savner pigerne, vi var i Kroatien med, så jeg knokler for at sætte et rendez-vous op, når vi kommer hjem. Særligt én af de unge damer har han mistet sit hjerte til. Faktisk så meget, at det trækker tårer i hans store øjne af savn. Lille menneske, altså! Hugos første ferie-crush! Nu må vi så bare håbe, at hun gengælder hans kærlighed … ❤️