Så skete der lige det, at vores lejede BMW forvandlede sig fra hyggelig familiebil til sygetransporter. Heldigvis intet alt for seriøst.

Hugo har været snottet, siden han i sidste uge hang ud med sin farmor, som var på vej mod en forkølelse, og natten i cirkusvognen har vist skubbet ham det sidste stykke. I går aftes vågnede han, netop som Jon og jeg var på vej i seng, brandhamrende febervarm med snot i hele krydderen og begyndte at kaste op. Bette skind. Som altid tager han dog den slags i en arm så stiv som en kuling over et isklædt Lillebælt i januar, så nu lader vi ham bare sove så længe, han kan, og priser os lykkelige for, at vi har husket at pakke Panodil Junior øverst i bagagerummet. Og at han ser så cute ud, når han sover!

Og jeg har fået hold i ryggen. Et hamrende ledt et, der får mig til at føle mig vildt gammel og giver mig lyst til at starte med at træne regelmæssigt igen. Jeg fik en fantastisk massage her på hotellet i går aftes for bare 200 kr. Seriøst, den var på top 5- listen over alle de massager, jeg nogensinde har fået, og jeg er stadig lamslået over, at sådan en begge tjekkisk thai-massør kan have så meget styrke i fingrene! Men holdet er der stadig, desværre. Så jeg prøver at være lige så meget en champ som Hugo og glæder mig over, at vi har husket at pakke Panodil Zapp, og at jeg har Jon til at kigge til venstre, når jeg skal passere gaden.

Vi havde planer om at spise pandekager ved Karlsbroen – et minde fra min barndom, som jeg er ivrig efter at rekonstruere med ungerne, men nu tager vi lige det hele en ting af gangen i det tempo, Hugo kan mønstre. Tror egentlig, han vil gøre sig bedst bag i bilen foran Dora The Explorer på iPad’en.

Og så lige en lille forældre-praler: I går aftes, da massøren kom for at forsøge at hjælpe mig af med rygsmerterne, forklarede jeg ungerne, at jeg altså ikke kunne hjælpe med at putte dem i dag, fordi jeg havde så frygteligt ondt, men det havde damen her lovet at prøve at afhjælpe. Og da Hugo så vågner to timer senere, helt febervarm og syg, og han ser mig, er det første, han spørger om, om jeg har det bedre … ❤️ Han er et lille røvhul til tider og har efterhånden en bachelorgrad i at pisse sin søster af, men både han og Berta er så hamrende empatiske, at jeg bliver så stolt, så stolt!

Lige nu sover han ved siden af mig, mens Jon og Berta spiser morgenmad i hotellets restaurant. Og det regner udenfor. Det er på sin egen måde ret hyggeligt!