Hver eneste ferie, vi som familie har været på, har været bedre end den foregående, når det kommer til nydning i krapyl-højde. Og enhver med børn ved, at alt handler om nydning i krapyl-højde, når man har krapyler. Hvis ungerne er glade, spiller det! Det er derfor, der er så meget af det, der (inden man får børn) betegnes som prollet, som pludselig bliver genialt, når man så får børn.

Og den her ferie overgår alle på krapylfronten! Vi rejser sammen med to vennepar, der hver har to piger, som er 4, snart 6, 7 og 8. De fire tøser er vant til at lege med hinanden, og jeg har været ret spændt på at se, om der ville være en åbning til Hugo og Berta i den konstellation. Og jeg har samtidig glædet mig ved, at hvis der ikke var, så havde de jo heldigvis hinanden at lege med. Men det skulle vise sig, at klikens Benjamin på 4 år var ret træt af at være udenfor blandt de store piger, så i det sekund, Hugo introducerede sig selv og sin søster (That’s how they roll) hoppede hun lynhurtigt i føretrøjen, og den under ungerne hende hjertens gerne, og således har vi nu to små børneklubber, som ikke sidder stille.

Vi bor i en lille ‘camp’, hvor alle vores telte pejer ind mod den samme lille plads. Der er også to andre telte ved samme plads, og de har også børn med i samme alder som de store, og det meste af tiden har beboerne faktisk ovenikøbet også været danske, så der er fuld skrue på legestuen!

Det meste af tiden bruger vi formiddagene lidt opdelt. De andre piger vil hellere lege på stranden eller i de dybe pools, som campingpladsen besidder, mens vores unger er lykkelige i børnepoolen iklædt badevinger og i selskab med de to badedrager, jeg købte i KONZUM formedelst 39 kroner pr. styk. Og denne ferie er den første, hvor de faktisk er ret cool med at plaske rundt i eget gensidige selskab, mens Jon og jeg ser til fra hver sin liggestol – bare vi lige hopper i og leger vandkrig i ny og næ. Sidst på eftermiddagen samles vi som regel ved teltene, hvor ungerne leger, mens vi voksne kryber ind i skyggen på terrassen og drikke cola med is og dåseøl og kontemplerer aftenens grillmåltid, som senere eksekveres i fællesskab ved henholdsvis et børne- og et voksenbord. Det er uden sammenligning den mest afslappede ferie, jeg har været på i fire år, og meget af tiden ved jeg faktisk slet ikke, hvor mine børn befinder sig. De løber ind og ud af hinandens telte, leger gemmeleg og stenbutik, hopper i sengene og spiller ‘banke, banke, bøf’ med de store.

I Krapylernes børnehave er de på stuerne opdelt efter alder, sådan at alle på Krapylernes stue er mellem 3 og 4. Derefter rykkes de op i ‘mellemgruppen’ til de fylder 5, og til sidst i ’storebørnsgruppen’, som er for dem lige inden skolealderen. Og det spiller max! Jeg elsker, at de får så meget tid med jævnaldrende i stedet for at skulle være underdogs overfor nogle, der er ældre end dem selv. Men den her ferie får mig også til at se, hvor meget glæde de har af lidt ældre kammerater, nu hvor de efterhånden taler ret godt. De forstår (og modtager hjertens gerne) en instruktion, og det betyder, at de bliver gennet rundt i manegen af de ældre piger, som inspirerer dem til at lege en masse nye ting, og det er en fest at se på. Berta trækker sig tilbage til min bløde favn i ny og næ eller ytrer ønske om en stille stund alene med iPad’en, hvor imod Hugo kontant tonser derud af både i poolen og på pladsen. Den dreng er kæmpe-grineren og mega-social, og så ser han drager, monstre og ninjaer overalt. Da jeg i går skulle skifte hans badeble på toilettet nede ved poolen og bad ham komme med ind i den lille toiletbås, svarede han “Okay, mor, så siger vi, at det her er vores rumraket!” og lukkede døren, og således blev bleskift til en rummission inkluderende lydkulisse og marsmonstre – leveret af Hux.

Berta har opdaget glæden ved neglelak, og hvis det stod til hende, ville hun og jeg i symbiose lakere alle vores sammenlagt fyrre negle en 2-3 gange hver dag. Og helst med glimmerneglelak. Det tager hende lidt længere tid at komme ud af sin skal overfor nye mennesker, men når hun har set Hugo tonse rundt længe nok, drøner hun med, og han fungerer som en velsmurt og villig isbryder.

I dag skal jeg og de andre mødre på spa-dag. Fra 9-15! Vi har fundet et spahotel inde i Rovinj og har hver booket en massage og pakket badetøj og kriminalromaner, og så har vi en plan om at indtage en lille skarp til frokosten. I morgen er det drengenes tur, og de skal ud i en park, hvor man kan lave alle mulige aktive polterabend-agtige ting og sager inkluderende glidebaner og store bolde, man kan rulle rundt indeni. I aften har min lille familie og jeg i øvrigt en plan om at tage på solnedgangs-delfin-safari – en aktivitet, vi undlod sidste år, og som jeg siden har fortrudt.

Ferie er bomben! Især campingferie og især kør-selv-ferie! Og især med venner! Med børn! Vi har vores lejebil indtil næste mandag, men kun teltet her til førstkommende mandag, så vi har netop improviseret, at vi på mandag smutter en tur til øen Krk (det er ikke en trykfejl. Der ér ingen vokaler) og bliver til torsdag, hvor turen så går hjemad i studsende tempo op gennem Europa.

Klokken er i skrivende stund lidt over 5 om morgenen, og jeg er vist den eneste, der er vågen på campingpladsen. Eneste minus ved campinglivet er, at min søvn er mere udfordret, end den er i forvejen. Men så er det jo et held, at man har ferie!! 😄