Man skulle tro, at det var stressende at rejse til tre forskellige lande på fire dage. Og lad mig være ærlig – det var det måske også. Lidt. Men det havde nok været mere forjaget, hvis jeg havde medbragt Krapylerne! Og min rejsemakker og papsøster, Lene (i folkemunde: Pap) og jeg var meget indstillede på konstant at italesætte, hvor svine-heldige vi var at være på den tur i stedet for eksempelvis at lægge stemme til et eventuelt gab. Og det var vi fandme også!

Desuden synes jeg, vi nåede RET meget, når jeg sådan kigger tilbage på de dage i sidste uge, vi tilbragte som luksus-sigøjnere!
image4Vi lagde jo som bekendt ud i LISSABON i Portugal. Her boede vi på et meget charmerende, centralt beliggende hotel, og da vi bevægede os ned i retning af vandet, passerede vi én af de kendte, gamle elevatorer, som er sat ind, fordi vejene er så stejle, at ikke alle lige kan gå op igen, når de først er kommet ned. Desuden brugte vi vores Visa Travel Tool-app, som anbefalede os at prøve sådan en stik-af-oplevelse, som vi begge tidligere har prøvet til polterabender. Det er måske ikke det helt klassiske sådan at kaste sig over, når man er turist, for det indebærer, at man lader sig låse inde i et rum i én time, og her skal man så løse alverdens gåder for at finde nøgler, der åbner ting, sådan at man kan komme ud igen. Og pointen er jo så, at man helst skal nå det inden en time. Det nåede vi desværre ikke helt, og vi skulle lægge alvorlige bånd på os selv for ikke at prøve igen i et af stedets andre escape rooms.
image5
Om aftenen fik vi en synkron, ubændig trang til mexikansk mad, som bragte os til en lille gade med den hyggeligste, lille restaurant på Rua da Boavista, 16, Cais do Sodré, der faktisk udelukkende var besøgt af unge lokale. Ganske vist fik vi ikke dyppet næsen i lokal cuisine, men vi følte, at vi hang ud der, hvor de lokale på vores alder hang ud, hvilket var sjovt at prøve. Mændene i Portugal gør det i øvrigt også ret godt sådan overordnet set! Vi fik sippet til et par margeritas, og da regningen kom, kunne jeg næsten ikke tro det. At spise ude på gode restauranter i Lissabon er lige så lækkert som alle andre steder i Europa, men det koster markant mindre. Da vi skulle betale, fik vi med Visa-terminalen mulighed for at vælge imellem danske kroner og lokal valuta, og her har jeg jo så lært, at det er vigtigt, at man vælger ‘lokal valuta’, for så sparer man nogle penge. Og det gider man jo godt, selvom regningen er bette. 😉

image8Næste morgen stod vi ganske tidligt op og drønede i lufthavnen, hvorfra vi susede til BARCELONA i Spanien. Yndlingsbyen for mit vedkommende! Lene havde ikke været der før, men hun blev ret hurtigt forelsket!
Vi boede midt i byen, og vi valgte alligevel at leje cykler, da det på den måde er så meget nemmere at få set en hel masse. Vi lod vores Visa-kort gløde, og der var ingen problemer med at bruge dem hverken i den lille-bitte cykelbiks, vi fandt i en sidegade eller på madmarkedet La Boqueria, hvor vi spiste jordbær på pind overhældt med chokolade. Især i Barcelona er jeg altid opmærksom på ikke at have kontanter på mig. Jeg har fået min pung stjålet i Barcelona 4-5 gange efterhånden, og det er selvsagt enormt irriterende, men tyveknægtene har det gerne med at smide den fra sig så snart, de har neglet kontanterne. De fleste gange har min pung så fundet mig igen ved hjælp af hjælpsomme findere, der har taget kontakt til mig efter at have fundet den på gaden. Mine kort kan jeg jo spærre igennem mobilen, og på Visa Travel Tool-app’en kan man finde de relevante telefonnumre i den forbindelse. Og hvis man skulle være uheldig at få misbrugt sit Visa-kort, er man jo heldigvis i de fleste tilfælde forsikret. (Skulle de ske, skal man tjekke med sin bank). Det er man ikke med kontanter – det er bare gone, baby, gone.
image2
Vi spiste aftensmad på en lækker asiatisk restaurant på Passeig Maritim 32 med udsigt over stranden! Vi fik vores hotel til at ringe i forvejen, og de havde således reserveret et bord til os i en sofa-lounge, hvor vi havde udsigt over hele butikken. Det var en tirsdag, men det føltes som en lørdag, og stedet var fuldt af festklædte mennesker i vilde skrud, som drak sjusser og fik shiatsu-massage af de to massører, der konstant cirkulerede omkring og tilbød deres evner. Det var helt genialt, selvom Visa-kortet blev lidt mere medtaget af dette besøg end det i Portugal. 😉
Efter middagen testede vi kortet i en lille gyde bag Placa Reial, hvor vi fik serveret vanvittigt velsmagende mojitos til bare € 2.80 pr. styk, og vi sluttede aftenen af med nogle kæmpestore gin/tonics på hotellets tagterasse med udsigt over hele byen i selskab med tre ungersvende, vi mødte på gaden, mens vi låste vores cykler. Det er så hyggeligt, hvordan man er meget hurtigere til at få nye venner, når det foregår i udlandet! I love it!
image1
 Dagen efter fløj vi til Sicilien, hvor vi skulle besøge byen NOTO, og det var fuldkommen vidunderligt! Jeg har aldrig været der før, men vil virkelig gerne tilbage! Det var lidt noget hejs at få fat i vores udlejningsbil, for alt foregår vist lidt i sit eget tempo på de kanter, men det var heldigvis ikke et problem at bruge Visa. 😉
Den første aften checkede vi ind på vores hotel lidt udenfor byen, og så kørte vi ind for at se på sagerne og spise noget aftensmad. Vi ankom i den gyldne time, netop som solen var ved at gå ned, og vi var ved at gå helt bagover ved synet af de kæmpemæssigt store kirker og andre gamle bygninger, som tårnede sig op i hvad der synes som hundrede meters højde. Sådan en lille hyggeby, og så er den bare spækket med antikke monumenter – det var så vildt og smukt!
image11
Dagen efter kørte vi en tur til Marzamemi, som er en lillebitte by en halv times kørsel fra Noto, hvor vi spiste først frokost og siden is. Vi fandt ud af, at vi altså ikke skulle have taget den første og bedste restaurant, som vi grundet sulten valgte, for lige rundt om hjørnet åbenbarede sig et fantastisk torv, som var så charmerende og insta-venligt, at det nærmest synes designet til formålet!
Tilbage i Noto sidst på eftermiddagen valgte vi at efterleve doktrinen “Livet er kort – spis desserten først!” og bestilte banana split på en café på en sidegade til hoved-strøget i Noto – nærmere bestemt Via Corrado Nicolaci 1. Der havde stolene udenfor fået forlænget deres bagerste ben, sådan at man kunne sidde med måsen vandret, selvom vejen skrånede omkring 20 grader. Det var absolut charmerende, og udenfor den lille café sad ejeren og spille guitar. Vi faldt i snak med ham, og mens jeg spiste min sicilianske bananasplit, som bestod af nutella, bananer og vanilleis pakket ind i en pandekage og overstrøet med hakkede nødder (No complains!!), tog han imod de musikønsker, vi kom med, og således sad vi og så solen blive mørkegul over byens tage, mens vi tyggede kalorier og lyttede til en instrumentalversion af ‘besame mucho’. Og det mest syrede var at forestille sig, at vi 24 timer senere ville befinde os i Danmark igen. Men det gjorde vi sgu … Med kroppene, sanserne, hjerterne og fantasien fuld af minder fra en fuldstændig mageløs rejse!image13
At rejse med Visa er nemmere og mere sikkert end at rejse med lommerne fulde af kontanter. Man behøver heller ikke om morgenen sortere i, hvor mange knaster, man skal have med på tur i dag, og hvor mange, der skal blive på hotellet. Visa modtages over 44 millioner steder verden over, og hvis man gav mig muligheden, ville jeg da egentlig gerne påtage mig at besøge dem alle … <3