Vi er sgu raske igen! En tjekkisk thai-massør formåede at knække min ryg på plads på en måde, der gav mig gåsehud over hele kroppen og tårer i øjnene af lettelse. Det lød sådan cirka, som når man taber en hel pose M&M’s Peanuts udover et linoleumsgulv. Hendes kollega havde nu også “blødgjort gearkassen” dagen forinden (for de, der kan arbejde med sådan en lille ‘I Kina Spiser De Hunde’-reference), da jeg gik all in på projektet og bestilte massage både om aftenen ved ankomst og dagen efter inden afrejse fra vores hotel i Prag. Når man endelig SKAL have holde i ryggen, giver det altså relativt god mening at få det i Prag, for massagen kostede under en tredjedelen af det, man giver i Danmark. 

Hugo vågnede op dagen efter sit lille opkast-eventyr og var ganske frisk og frejdig! Ingen feber at spore, bare en glad dreng med klare øjne og lyst til choko-pops til morgenmad! Epic win!

I nat sov vi så i Østrig, hvor vi var så heldige at overvære en gratis udendørskoncert i verdens måske mindste, lille flække. Tjek eventuelt min insta-story! Jeg kan mærke, at det er et minde, der kommer til at sidde fast ret længe. At sidde dér i bare arme og ben med sin bette familie og lytte til levende, klassisk musik med Alperne som bagtæppe, var ganske magisk, hvis jeg må være så kliché i min beskrivelse.

I skrivende stund har vi netop entreret Italien, men det aner ungerne intet om, for de snorkbobler på bagsædet. Timingen er fin, for de er ved at have nok af det med at køre hver dag, og når de vågner, er der ikke længe, til vi ankommer til Rovinj i Kroatien, hvor vores venner og deres unger venter på os. Hugo er lidt forvirret, fordi det ene af børnene hedder Sne, og han vil enormt gerne lege med hende. Han kan bare ikke rigtigt hitte rundt i, at vi konstant snakker om, hvor varmt, der er i Kroatien, og alligevel kan han lege med Sne … Jeg er lidt spændt på, om han bliver skuffet eller glad over det, der venter ham. 

Og ja, billedet ovenfor er så et bevis for, at jeg alligevel ikke skulle være taget på Visa-ferie ingen hele dage væk fra mine børn i sidste uge, og at Jon ikke skulle have indspillet film i Sverige, da børnene var bare et halvt år gamle. Berta er gået i hundene – hun kan ikke passere en stang uden at skulle svinge sig i den. 😂