I mandags var det Grundlovsdag. Og Anden Pinsedag. Og Fars Dag. Én stor smoothie af gode anledninger og fridage blandet sammen! Jeg havde i forvejen spurgt min søster, om hun ikke kunne tænke sig at hænge ud med Krapylerne om dagen, og så havde min papsøster lovet at sidde vagt ved dem om aftenen. Jon havde nemlig inviteret mig ud at spise, og så neglede jeg lige muligheden for lidt forlænget spilletid.
Vi var jo meget belejligt med bil denne mandag, da jeg havde fået lov at prøvekøre en Toyota Yaris Hybrid, så jeg foreslog Jon, at vi gjorde noget andet end det, vi plejer. (Det, vi plejer, betyder biograffilm først og middag bagefter. Stort set altid mexikansk. Mad, altså. Sgu ikke film!) Jon foreslog Louisiana, og jeg sprang til, da jeg egentlig meget godt kan lide ham TAL R, der udstiller på de kanter i øjeblikket.


Derfor startede vi hybriden og kørte ud i det blå! Eller nærmere bestemt – til Humlebæk. Her startede vi med at løbe ind i en pige og dennes mor, med hvem Jon boede i kollektiv, da han var barn. Ret flippet, egentlig. TAL R var superfin, og jeg følte mig meget dannet og på samme tid eksperimenterende, som jeg tøffede rundt dér og tittede på kunst. TAL R er heldigvis dejligt ikke-højpandet, så jeg kunne snildt følge med.

Efter Louisiana kørte vi ud på Refshaleøen. Jon havde nemlig hørt om en restaurant ved navn La Banchina, som skulle være et perfekt date-sted. Den (kære, dejlige, velmenende) mand har efterhånden halet mig med på mangen dodgy restaurant, der har haft slag-tilbud på diverse tilbuds-tjenester, så jeg havde mine forbehold, men de blev gjort så vederstyggeligt til skamme! Da vi ankom til stedet, stod solen varmt og lavt på himlen, og den lille restaurant åbenbarede sig som et faldefærdigt skur i vandkanten.

Indenfor kunne man købe alskens økologiske og bæredygtige drikkevarer, og udenfor ved et klapbord serverede kokkene dagens ret, en bæredygtig laks med nye kartofler og friske skud. Vi fik vores mad og gik ned og satte os på en bådebro blandt alle de andre klogere mennesker, der havde fået samme idé, og herfra havde vi udsigt til badende gæster, som hoppede i havet eller benyttede saunaen til højre, en husbåd, der mest lignede et kolonihavehus på vand til venstre, og kastellet og solen foran os. Det var så SMUKT, og jeg fik så stor optur over det, at jeg blev helt pjattet. Selvom jeg bare drak appelsinvand.

Jeg elsker, at det er blevet smart at være bæredygtig! Man bliver ikke længere set skævt til, når man beder om en doggiebag, de fleste mennesker sorterer deres affald, næsten alle går i den ene eller anden form for genbrugstøj, og Toyota har lavet en stjerne af en hybridbil! Efter den forgangne uge i Yaris’en har Jon og jeg besluttet, at når vi engang skal have vores egen bil, skal den være hybrid.
Da jeg blev spurgt, om jeg ville prøve bilen, var jeg først lidt spændt på, hvordan det ville komme til at fungere, når bilen skulle oplades. Men jeg blev klogere, for det skal den slet ikke! ‘Hybrid’ betyder selvfølgelig, at bilen kører på en blanding af brændstof og el, og det fede er, at den selv lader sig op. På en skærm på instrumentbrættet var der en illustration med et hjul, et batteri og en motor. Således kunne vi hele tiden under køreturen følge med i, om vi kørte på el, benzin eller en blanding. Og når bilen bare trillede, som eksempelvis på vej til et rødt lys, gik pilen fra hjulet til batteriet for at symbolisere, at den nu opladede energi! Vi modtog bilen med fuld benzintank, og vi har ikke været nærige med kilometerne. Det er jo ikke så tit, vi er (godt) kørende, så der var meget, der skulle indhentes. Alligevel kunne vi tirsdag levere den tilbage med over en halv tankfuld tilbage.
Jeg spurgte mekanikeren i værkstedet hos Toyota lidt om principperne, og han forklarede, at bilen cirka kører syv kilometer længere på literen end andre nye biler, og de sidste syv kilometer skyldes altså el-motoren. Det er så blæret og fremsynet, at jeg bliver helt glad indeni! Toyota har, lærte jeg også, siden 1960’erne forsket i hybridteknologien og har altså solgt over 10 millioner hybrid-biler, siden de lancerede Toyota Prius i 1997. Den var i øvrigt verdens første masseproducerede hybrid-bil.

Nu er det ikke fordi, at det her indlæg skal udvikle sig til for alvor at blive teknisk tungt, men jeg synes, det er så vigtigt, at der er nogen, der tager fanen på de her ting. Trump kan nægte klimakrisen alt det, han vil (den spade), men alle vi andre ved jo godt, at vi er nødt til at gøre noget ved miljøet. Nu. Blandt andet derfor giver det så god mening for mig at lave det her samarbejde med lige præcis Toyota, som er frontrunnere på hybrid-fronten, og som med Toyota Yaris Hybrid har skabt en sej citybil med højt til loftet i den lille kabine. Desuden er der i øvrigt automatgear, og den er nærmest lydløs at køre rundt i. OG så bemærkede vi, at den er markant bedre stødafdæmpet end andre biler (Berta hader bump, så den slags lægger jeg altså mærke til). 🙂
Hybridbilen er nem at vedligeholde, batteriet er designet, så det kan holde hele bilens levetid (det er sgu ikke særligt typisk for vores tid! Respekt!), og som ejer får man en lav, grøn ejerafgift.

Så jeg vil således opsummere mine anbefalinger: Tjek TAL R ud på Louisiana (hans kunst indeholdt i øvrigt vildt mange genbrugsmaterialer, nu vi er ved emnet), spis en aftensmad i solskin på La Banchina og kig lidt nærmere på Toyota Yaris Hybrid!