skaermbillede-2017-06-01-kl-12-12-52
Altså, nu skal man jo være varsom med at kalde sit eget yngel for “genialt”. Det er vel at betragte som Jantelov i anden potens. 🙂
Men ikke desto mindre er jeg altså med-indehaver af to børn på 3 år, og alle med børn ved, at det er en ret fed alder, når det kommer til tale. Mine unger er virkeligt blevet gode til at tale. Særligt Berta. Hun er en lille perfektionist, og hun øver sig meget i at sige tingene rigtigt og efterligner de vendinger, Jon og jeg bruger. Forleden da hun hjalp mig med at luge ukrudt i kolonihaven, løb hun rundt i strømpesokker i græsset, så jeg bad hende tage sokkerne af. Hun spurgte naturligvis hvorfor (Ordet ‘hvorfor’ hører jeg mere end nogensinde i disse år), og dertil svarede jeg “Fordi de bliver beskidte”, og hun svarede “Ja, mor, dét må man sør’me nok sige”. Det lød lidt skægt fra en tre-årigs mund.
Til gengæld kan hun ikke så godt finde ud af s’er. Hun siger ‘bise’ i stedet for ’spise’, og så siger hun heldigvis ‘Jeg elger dig!’ mange gange om dagen. Næsten lige så tit som ‘hvorfor’.

Hugo er god til s’er, og han snakker mere end nogen anden i husholdningen. Jep, Langemor inklusive! Og når han løber tør for ord, opfinder han bare nogle nye. Han bygger ting i LEGO, som ingen nogensinde har hørt om, og når han skal finde på en undskyldning for at komme ud af at vaske hænder, handler det tit om, at en basulsk eller en sjæærv er kommet i vejen. Og det er også ham, der er vært for de fleste gode citater derhjemme.
Jeg har samlet nogle af de ting, vi har grinet af i privaten, herunder. Mange af dem har æet på Instagram, men nu kommer de lige igen, blandet med nogle nye. 🙂

På mandag skal min søster hænge ud med ugerne et par timer om eftermiddagen, og om aftenen har hun planer om at tage dem med til noget spisning i Absalonskirken. Det prøvede jeg i går aftes at forberede Krapylerne.
Mig: Og på mandag skal I spise i en kirke sammen med Moster Fie!
Berta: Ej, hvor zjovt! Jeg har aldrig prøvet at spise i en kirke før!
Hugo (rynker brynene): Hvorfor skal vi spise en kirke? Jeg vil hellere have pommes fritter.

Hørt i køkkenet, mens jeg stod på badeværelset.
Berta (til sin dukke): Du skal ikke være bange, Lille Baby. Jeg kommer lige om lidt.
– Berta forlader køkkenet –
Hugo (hviskende): Du SKAL være bange, Lille Baby. Jeg har en SVÆRD!

Der leges fangeleg inden sengetid. Hugo kommer løbende og gemmer sig under sofaen i køkkenet.
Hugo: Hvor er monsteret?
Mig: Wraaaaaaaa!!!
Hugo: Nej, far er monsteret!
Mig: Hvad er jeg så?
Hugo: Du er en dejlig pige, mor.

Jeg har lavet pandekager til morgenmad.
Mig: Skal jeg rulle den?
Hugo: Ja, tak. Ligesom en pølse.
Berta: Ligesom en tissemand!
Hugo (tager en bid af sin pandekage): Uhmm… Lækker tissemand!
Berta: Jeg elsker tissemand!

Mig: Hugo, vi skal til tandlægen i dag.
Hugo: Nej, mor. Jeg ville ikke til tandlægen. Jeg vil gerne køre FORBI tandlægen.

Under sommerferien i Kroatien er vi inde og se en kirke, netop som kirkeklokken ringer, hvilket optager ungerne meget. De taler højt om, at klokken siger ‘bim-bam-bum’, og jeg siger til dem, at man skal være stille i kirker.
Berta: Hvorfor det, mor?
Hugo: Fordi Mester Jakob sover …
Vi bevæger os op til altret, og Hugo peger på Jesus på korset.
Hugo: Se, det er Mester Jakob!

Hugo: Jeg er SUPERMAAAN! Jeg har en sort kappe!
Mig: Klart, skat! Meeen Supermans kappe er altså rød, det er Batman, der har en sort kappe.
Hugo: Så er jeg Batman OG Superman! Min kappe er sort udenpå og rød indeni!

Berta har spildt juice på gulvet og tørrer det på eget initiativ op med et stykke køkkenrulle, som hun smider på gulvet og går.
Mig: Berta, vil du være sød lige at smide det stykke køkkenrulle i skraldespanden?
Berta: Det kan jeg ikke, mor. Desværre.
Mig: Hvorfor ikke?
Berta: For jeg har ikke nogen hænder mere.

Ungerne leger i sofaen, mens jeg er i køkkenet.
Hugo: Skal vi lege bolleleg?
Berta: Jaaa! Jeg elsker bolle-leg!
Mig (i mit mindst fordømmende toneleje): Hvordan leger man bolleleg…?
Hugo: Sådan her! (Lægger sig på maven og trækker ben og arme ind under sig, så han ligner en lille bolle).

Berta: Hugo, kom herover.
Hugo adlyder, og Berta lægger armene om ham i en krammer, mens hun lukker øjnene.
Berta: Jeg elger dig.
Hugo: Nåh, okay.

Hugo: Mor, DU skal putte mig! Far en dum mand!
Mig: Nej, dét passer altså ikke, Hugo! Far er verdens dejligste og klogeste mand! Og en af grundene til, at jeg elsker ham, er jo, at han hjalp mig med at lave dig. Det var mig, der havde en tyk mave, men det var far, der puttede dig derind”.
Hugo: Hvordan gjorde han det?
Mig: ….. Den får du en anden dag.
Hugo: Ej, sig det, mor! Pleeease!
Mig: … Når to voksne elsker hinanden meget højt … Ej, fuck det her, spørg din far, han er så klog!