Små-gyldne krapyl-citater
Altså, nu skal man jo være varsom med at kalde sit eget yngel for “genialt”. Det er vel at betragte som Jantelov i anden potens. 🙂
Men ikke desto mindre er jeg altså med-indehaver af to børn på 3 år, og alle med børn ved, at det er en ret fed alder, når det kommer til tale. Mine unger er virkeligt blevet gode til at tale. Særligt Berta. Hun er en lille perfektionist, og hun øver sig meget i at sige tingene rigtigt og efterligner de vendinger, Jon og jeg bruger. Forleden da hun hjalp mig med at luge ukrudt i kolonihaven, løb hun rundt i strømpesokker i græsset, så jeg bad hende tage sokkerne af. Hun spurgte naturligvis hvorfor (Ordet ‘hvorfor’ hører jeg mere end nogensinde i disse år), og dertil svarede jeg “Fordi de bliver beskidte”, og hun svarede “Ja, mor, dét må man sør’me nok sige”. Det lød lidt skægt fra en tre-årigs mund.
Til gengæld kan hun ikke så godt finde ud af s’er. Hun siger ‘bise’ i stedet for ’spise’, og så siger hun heldigvis ‘Jeg elger dig!’ mange gange om dagen. Næsten lige så tit som ‘hvorfor’.
Hugo er god til s’er, og han snakker mere end nogen anden i husholdningen. Jep, Langemor inklusive! Og når han løber tør for ord, opfinder han bare nogle nye. Han bygger ting i LEGO, som ingen nogensinde har hørt om, og når han skal finde på en undskyldning for at komme ud af at vaske hænder, handler det tit om, at en basulsk eller en sjæærv er kommet i vejen. Og det er også ham, der er vært for de fleste gode citater derhjemme.
Jeg har samlet nogle af de ting, vi har grinet af i privaten, herunder. Mange af dem har æet på Instagram, men nu kommer de lige igen, blandet med nogle nye. 🙂
På mandag skal min søster hænge ud med ugerne et par timer om eftermiddagen, og om aftenen har hun planer om at tage dem med til noget spisning i Absalonskirken. Det prøvede jeg i går aftes at forberede Krapylerne.
Mig: Og på mandag skal I spise i en kirke sammen med Moster Fie!
Berta: Ej, hvor zjovt! Jeg har aldrig prøvet at spise i en kirke før!
Hugo (rynker brynene): Hvorfor skal vi spise en kirke? Jeg vil hellere have pommes fritter.
Hørt i køkkenet, mens jeg stod på badeværelset.
Berta (til sin dukke): Du skal ikke være bange, Lille Baby. Jeg kommer lige om lidt.
– Berta forlader køkkenet –
Hugo (hviskende): Du SKAL være bange, Lille Baby. Jeg har en SVÆRD!
Der leges fangeleg inden sengetid. Hugo kommer løbende og gemmer sig under sofaen i køkkenet.
Hugo: Hvor er monsteret?
Mig: Wraaaaaaaa!!!
Hugo: Nej, far er monsteret!
Mig: Hvad er jeg så?
Hugo: Du er en dejlig pige, mor.
Jeg har lavet pandekager til morgenmad.
Mig: Skal jeg rulle den?
Hugo: Ja, tak. Ligesom en pølse.
Berta: Ligesom en tissemand!
Hugo (tager en bid af sin pandekage): Uhmm… Lækker tissemand!
Berta: Jeg elsker tissemand!
Mig: Hugo, vi skal til tandlægen i dag.
Hugo: Nej, mor. Jeg ville ikke til tandlægen. Jeg vil gerne køre FORBI tandlægen.
Under sommerferien i Kroatien er vi inde og se en kirke, netop som kirkeklokken ringer, hvilket optager ungerne meget. De taler højt om, at klokken siger ‘bim-bam-bum’, og jeg siger til dem, at man skal være stille i kirker.
Berta: Hvorfor det, mor?
Hugo: Fordi Mester Jakob sover …
Vi bevæger os op til altret, og Hugo peger på Jesus på korset.
Hugo: Se, det er Mester Jakob!
Hugo: Jeg er SUPERMAAAN! Jeg har en sort kappe!
Mig: Klart, skat! Meeen Supermans kappe er altså rød, det er Batman, der har en sort kappe.
Hugo: Så er jeg Batman OG Superman! Min kappe er sort udenpå og rød indeni!
Berta har spildt juice på gulvet og tørrer det på eget initiativ op med et stykke køkkenrulle, som hun smider på gulvet og går.
Mig: Berta, vil du være sød lige at smide det stykke køkkenrulle i skraldespanden?
Berta: Det kan jeg ikke, mor. Desværre.
Mig: Hvorfor ikke?
Berta: For jeg har ikke nogen hænder mere.
Ungerne leger i sofaen, mens jeg er i køkkenet.
Hugo: Skal vi lege bolleleg?
Berta: Jaaa! Jeg elsker bolle-leg!
Mig (i mit mindst fordømmende toneleje): Hvordan leger man bolleleg…?
Hugo: Sådan her! (Lægger sig på maven og trækker ben og arme ind under sig, så han ligner en lille bolle).
Berta: Hugo, kom herover.
Hugo adlyder, og Berta lægger armene om ham i en krammer, mens hun lukker øjnene.
Berta: Jeg elger dig.
Hugo: Nåh, okay.
Hugo: Mor, DU skal putte mig! Far en dum mand!
Mig: Nej, dét passer altså ikke, Hugo! Far er verdens dejligste og klogeste mand! Og en af grundene til, at jeg elsker ham, er jo, at han hjalp mig med at lave dig. Det var mig, der havde en tyk mave, men det var far, der puttede dig derind”.
Hugo: Hvordan gjorde han det?
Mig: ….. Den får du en anden dag.
Hugo: Ej, sig det, mor! Pleeease!
Mig: … Når to voksne elsker hinanden meget højt … Ej, fuck det her, spørg din far, han er så klog!
16 kommentarer
Haha de er geniale 😄Især den med tissemanden😂
Du elsker også tissemand, hæhæ? 😉
Jeg er på vej hjem i 14’eren her i Århus imens jeg læser dette og tænker, at jeg må have set ret sjov ud. Jeg både kluklo og smilte over hele femøren, hvilket altid gør sig gældende med dine blogindlæg. Du skriver så sjovt, levende og giver “jeg har været der selv følelsen”. Det er helt fantastisk at være med på sidelinien 😄.
Åååhr, hvor er det dejligt og hyggeligt at høre!!! 😀
Tuuusind tak for den søde besked! <3
Min søn siger også ‘bise’ – til gengæld kan han sagtens sige spinosaurus!?
Apropos det med at spise en kirke – juleaften talte vi om tænde ild i pejsen, hvortil min søn forarget sagde “hvorfor skal vi sætte ild i præsten??”
Nå ja, og i mandags havde han imponeret pædagogerne i børnehaven med at sidde og tegne med begge hænder. Da de spurgte, hvad han lavede, svarede han “Jeg multitamsker”…
Jeg elsker 3-årige!
Hahahaha, han er genial, ham der!! Kæft, jeg elsker den med præsten!
Da min eldste sønn var liten, satt han en gang, på vei inn på danske-ferjen, og funderte. Plutselig sier han; Hvorfor heter det ikke pasi-gutter når gutter blir syke? Det heter jo pasienter og jeg er ikke jente😩
Og, min yngste er født gammel-klog, og allerede I 3-4 års alder hadde han sugd alt han kunne av lærdom ut av sine søsken. En gang vi var ute og kjøre, har han gang I en lang fortelling, men plutselig stopper han opp.
Mig; husker du ikke hva du skulle fortelle?
Casp; Men mamma, jeg har ikke det ordet I mitt vokal-bur!!!!
Sa han, 5 år gammel. Hvem fasan kjenner begrepet vokabular I den alder😄
Ej, okay, de der citater vinder over alle andre!!! Hahaha, kæft, nogle skarpe knægte!!
Det er så skønt med sådan nogle børnekommentarer der! Kommer i tanker om, da vi var til barnedåb for et par år siden, hvor jeg prøvede at forklare vores dengang 3-årige datter lidt om hvorfor vi var der i kirken. Du ved, fortalte hende sådan lidt om Gud og Jesus og alt det der, mens vi ventede på, at ceremonien skulle starte. Da gudstjenesten så gik i gang og præsten stillede sig op foran os alle, udbrød hun klart og tydeligt i en (meget stille) kirke: “Er det der Gud mor?!” ledsaget af en tyk lille pegefinger i retning af præsten og et par kuglerunde øjne. Kæft det var sjovt! Selv præsten grinede 😀
Hahahaha, fantastisk! 😄👍🏻
Åh den med bolleleg, kodak moment!
Har en meget veltalende 2-årig. Da jeg i dag kom gående med to store papkasser fra ELLOS (netshopping FTW) udbrød hun: Årgh mor du har nogle kæmpe kasser 😂
Hahahaha! Geniaaalt! 😂👏🏻
Min 2,5 årige i Føtex køen.
Mor, har jeg en tissemand.
Mig; Nej, du har en tissekone
Mit barn stor tudende hysterisk; MEN JEG VIL HAVE TISSEMAND, jeg vil, jeg vil, jeg vil. Og så bare grædende resten af køen, som en stille hylen; Tissssemaaaand
Haha,Åh manner jeg elsker børn og de fantastiske ting,de siger! Da min ældste datter var knap 4 år,var vi til barnedåb. Børnene var vildt opsat på fest,og jeg havde på forhånd forsøgt at forklare, at i kirken skulle man være stille og det var kun præsten, der måtte tale – og bagefter,SÅ skulle vi feste. Under præstens prædiken udbrød min førstefødte anerkendende med høj,klar barnerøst; “Du havde ret,mor! Det ER virkelig kedeligt!”. På den måde fik jeg også lidt opmærksomhed – det kan da heller ikke være rigtigt,at babyen skulle rende med det hele,vel…
Hvor er det et skønt og sjovt indlæg – jeg grindede flere gange 😀 Lov mig at du laver sådan et indlæg igen 😀