Jeg har altid haft det stramt med printede t-shirts. Små rebelske udtalelser printet midt på babser og nutte, så man ikke selv behøver fortælle, hvad man står for, men kan brase ud med det – også selvom ingen har spurgt.
Men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt! Og lige pt har jeg det totalt omvendt!
Jeg er dog ikke begyndt at gå med trøjer med påskriften “Bad Girl”, eller sådan noget, men jeg synes, at denne sommer er rigtigt fin tilsat t-shirts med print. Om det så er tryk eller tegninger. Jeg har både dimset lidt rundt som Space Cowboy og har flashet fritter som på den tee, der ses i listen herunder, og i lørdags var jeg i byen med kvindelige superhelte på maven (den er fra H&M, men den findes desværre ikke online), som man kan lure på min Instagram.

Derfor har jeg samlet 10 t-shirts, som jeg godt gad svede mig igennem i løbet af de forestående tre sommermåneder (jubiiii!!). Og jeg har valgt at kalde indlægget ‘Materialistisk Mandag’, for det er min nye ting. Hver mandag vil jeg tippe om 10 ting af den ene eller anden art, som man kan købe til garderobeskabet. Eller lade være. Og jeg har sågar spicet det op og har bevæget mig lidt ud over webshoppen Boozts grænser. Man skal jo ikke være nogen særlig habil Twinpeaks-shopper for at vide, at det er her, jeg ellers normalt henviser til. Og dét gør jeg stadig! Men nu har jeg fundet et par andre webshops, som er lidt billigere og samtidig fine. Nogle af t-shirts’ne her i indlægget koster faktisk under 100 kr.

Happy shopping!
Og alle links herunder er affiliatelinks og indeholder altså reklame. 🙂

0403683002_1_100011
En eller anden! Stik mig en pina colada og en udsigt til havet! Helst med palmer! Her!
day1172240469_cmoonlit
Meget venlig og imødekommende tee her. God til solo-ferier, tænker jeg! Den kan fås i to farver.
colorful_rebel_banana_tshirt_1474-000032-0001-29
Nu er det jo sjældent, at vi kvinder sådan frivilligt ønsker os banan-babser, men jeg synes nu alligevel, at denne her kan noget, hehe. Kan også hittes her med citroner til stort set ingen penge. #win!
0549365001_1_100011
Den er pink, og der står noget på spansk! I love it! Og så er den til at betale. Se her.
remsp1756315c_cchalkmulti
ELSKER farverne på den her t-shirt! Og pasformen ser superfin ud. Den er sådan lidt 80’er-agtig på den fede måde! Lidt dyr, dog. Kan hittes her.

lack_of_color_montana_stardust_1451-000002-0115-83
Flere fritter! Men den her er altså også meget grineren! Nok mest, hvis man er single. Se lige her, hvad der står på ryggen af den. 😉
samf00012900_credholiday
Straight to the point! Og den fås i forskellige farver. Trykket, altså. Her! 🙂
skaermbillede-2017-06-04-kl-22-04-49
JA, tak til Wonder Woman-tee! Oh, yeah! Og med transperante stjerner bagpå, tjek det ud her!
man83007604_cwhite_v01
Den her er da også søøøød! Findes her til en billig penge!
gant1707_cbrightwhite
Mine fine Ganni-fritter kan hapses her. Uden mayo, dog.