compressed_812f8a27-2e43-4561-b745-fbc81e2ba730
Nogle dage, når tingene spænder ben for én, kan det føles som om, at alt i universet den morgen er vågnet blot for at drille. Og andre dage har man overskud nok til at stikke snuden op i helikopteren og grine lidt af tingenes tilstand og sine egne ilands-problemer. I går var en blanding for mig, men heldigvis mest det sidste. Jeg vil helst huske alle mine dage for det gode, de indeholder (for det gør alle dage. Livet er fint på den måde), men det betyder ikke, at jeg altid er klar med en skrald-latter lige på smuttende fod hver eneste gang, jeg glider i en bananskræl.

Det meste af arbejdsdagen i går brugte jeg på et foto-shoot, som jeg i bedste teaser-blogger-stil ikke må sige noget om endnu, men det var vildt sjovt, og jeg blev rigtigt glad for billederne, hvilket altså ikke er en selvfølge med den slags. Derefter spiste jeg solo-frokost på Chicks by Chicks, der (surprice!) er et kyllinge-sted drevet af damer på Vesterbrogade, og her fik jeg en stegt kylling, som fik englene i min mave til at fryde sig, inden jeg hentede ungerne i børnehaven. Jeg havde om morgenen lavet den klassiske brøler ved at sige, at hvis vejret var fint, kunne vi måske spise den is-gaffel, jeg havde lovet Berta i denne her sammenhæng, i Tivoli. Men vejret var noget rod, og vi stod faktisk og skulle op i kolonøjseren for at overnatte. Sagen er nemlig den, at vi i denne uge har lånt vores lejlighed ud til de spanske bekendte, som i foråret lånte os deres lejlighed i Barcelona.
Berta var meget utilfreds med beslutningsprocessen, selvom jeg tændte børnemusik og lovede is på vejen, men vi stred os fremad i en modvind, der føltes som en betonmur. Efter ti minutter faldt Hugo i søvn, det begyndte at regne, og fordi det var modvind, skulle batteriet på el-ladcyklen arbejde mere, end det havde regnet med, da det fortalte mig, hvor meget gas, der var tilbage, så lige omkring Brønshøj løb vi tør for juice og jeg for tålmodighed.

Lige præcis her kom jeg i tanke om, at min papsøster jo også er min nabo, og at hun har et dejligt gæsteværelse med en dobbeltseng. Og at vi har to børne-rejsesenge på loftet. Så jeg ringede og fik grønt lys af hende og vendte skuden.
Men nu havde jeg først taget Tivoli fra Berta, så da jeg indså, at jeg nu også ville berøve hende en nat i kolonihaven, kunne jeg godt se, at jeg var nødt til at rykke tilbage til start. Derfor smed vi vores ting af i min søsters gæsteværelse og tog så S-toget direkte i Tivoli. Jon og jeg investerede for en måned siden i Wildcards til hele familien – yes, det var pissedyrt, men vi er rørende enige om, at de penge allerede er tjent ind igen på opturskontoen. Vi ELSKER Tivoli, og det gør Krapylerne selvsagt også. Så vi spiste pizza i Den Gamle Have, hvor Jon (der havde været til teaterprøver i Odense hele dagen) mødtes med os, og så gik eftermiddagens prøvelser i glemmebogen, mens vi sled aftenen op i Tivolis forlystelser.
Senere samme aften faldt ungerne i søvn i GÆSTE-dobbeltsengen på hver sin side af mig, der følte mig som den heldigste pastaplade i verdens bedste lasagne. Vi gjorde i de første tre år af vores forældre-skab et stort nummer ud af, at børnene skulle falde i søvn uden os om aftenen, men siden de smed sutterne og i starten fik en hestesko til Drømmeland af os, har jeg skiftet side. Nu falder de hver aften i søvn sammen med en af os (oftest mig), og jeg elsker det nærmest mere, end de gør. <3