Vi stod op før både Fanden, Hugo og Berta fik sko på i går, da vi skulle med den tidlige færge til Samsø. Vi har lånt min svigerindes bil for at kunne besøge Krapylernes oldemor og min husbonds moster, der har til huse her på øen. Det er altid lidt et udstyrsstykke at skulle herover, fordi vi ikke har bil, og oldemors hus ikke helt er gearet til småbørn. Og hver gang, vi er her, fortryder jeg på det styggeste, at vi ikke er her oftere end cirka en gang om året. For her er så herre-nice!

I morges vågnede ungerne alt for tidligt, og vi har haft en uge med dårlige nætter, så både Langemanden og jeg var pænt knoklede i bøtten. Vi er ligesom alle sammen vant til, at jeg er det, men Jon plejer at være ham jernmanden, så jeg og Jons moster lod ham sove middagslur og tog ungerne med til Ballen, som lovede krabbefiskeri og højt til himlen. Og de leverede! Jeg har af en eller anden uforklarlig grund aldrig  fanget krabber før, hvilket stort set ingen mening giver, da jeg er vokset op med måsen i vandskorpen på Als. Men her havde min søster og jeg altså bare hvert sit fiskenet, og dem brugte vi til at skræmme ( men ret sjældent fange) de små krebsdyr, der flaksede rundt tæt på overfladen.

Det var så hyggeligt, og jeg kunne ikke undslå mig for at udtrykke op til flere glædeshyl, da vi halede den ene krabbe op i spanden efter den anden. Efter endt rov slap vi dem alle fri inde på stranden en halv meter fra vandet, og så stak de atter til søs – velsagtens for at hoppe på en ny limpind. Der var også fisk i kar, som ungerne kunne røre ved. Jeg slog mig en kende i tøjret, da jeg synes, det var lidt synd for de arme fladfisk (og jo sådan set også krabberne), at de sådan skulle agere kæledyr, men jeg tænker, at de kloge folk i Ballen Havn ved, hvad de laver.
I aften skal vi have grillkyllinger og den her dessert, og så har jeg planer om at studere Se & Hør og gå tidligt i seng. I morgen står den på noget med pony-ridning og grillpølser, så jeg må hellere komme lidt op i tempo inden da!
Jeg håber, at solen har skinnet på alle jer andre derude. Det føles sgu så dejligt, når den gør det. ❤️

Jeg ved godt, jeg har haft en del shoppelinks i denne uge, men jeg er selv gået en lille smule amok med shopperiet for tiden, så det er nok derfor. Jeg skal på en lille get-away til De Varme Lande om 14 dage, og jeg har ikke kunne undlade at shoppe amok i sommertøj og diverse. Blandt andet købte jeg i sidste uge de hvide sneakers, der kan ses herunder. Hvilket jo så stinker lidt lige nu, da de i denne weekend er nedsat med 25%. 😆 Og så overvejede jeg kraftigt denne her, da vi skulle til Mexico, men jeg gjorde det ikke grundet prisen, og nu har jeg så atter de sammeovervejelser.

Og det er altså det, jeg slutteligt lige vil nævne. Boozt har i denne weekend 25% rabat på sommerkollektioner! Ikke dem alle, men sygt mange af dem. Der er over 75.000 varer at vælge imellem – KUN nyheder fra SS17-kollektionerne. For at få rabatten, skal man købe for 899 kr. og bruge koden NOW20. Og man skal vist have fart på – jeg havde set mig lun på en superfin top fra Gestuz, som altså så var udsolgt, da jeg klikkede på den. Hvilket vel bare må betyde, at jeg er ret gennemsnitlig i min tøjsmag, hæhæ. Et par af mine favoritter kan ses herunder (den pink trøje har jeg i forvejen), og resten af udsalget findes her. Det gælder i øvrigt også børnetøj og tøj til dudes. 😊

Alle disse links er reklamelinks.


Girlpower-sneaks her. Sexy body her. Pink sweatshirt her. Nederdel her. Bikini her.