elizabeth-arden-eight-hour-cream-skin-protectant-nighttime-miracle-moisturizer-2
Der er reklamelinks i dette indlæg.
Jeg har for nyligt vist eller omtalt nogle produkter på bloggen, Instagram eller InstaStory, som jeg har været og er glad for, og nogle af jer, der læser med, har udbedt sig yderligere detaljer. Og jeg er jo, efter 10 år som tjener og ansat i serviceindustrien, serviceminded som få, så de kommer her!

På billedet øverst ses min natcreme. Eller én af mine natcremer, rettere. Jeg har en hel del, som jeg skifter imellem efter humør og efter hvad jeg synes, min hud mangler. Når jeg har sover dårligt længe og føler, at huden hænger og er tør og grå i det, bruger jeg den, der ses på billedet herover. Alle, der kender Elizabeth Ardens Eight Hour Creme (hvilket vel vil sige: Alle damer ever!), vil regne ud, at den er ret god. Man smører et godt lag på og lægger sig til at sove – liggende på ryggen. 😉

a330b5f694e99ffbabe0cfeb3a3395f86165b923
Den eneste foundation, jeg har brugt siden februar, er den, der ses herover. Jeg ELSKER den! Jeg fik den i forbindelse med et samarbejde, men jeg har altså allerede været ude og investere i den ny, fordi den første er ved at være tom. Jeg har aldrig før haft en foundation, der var så let, som samtidig får min hud til at se helt frisk og ensformig ud. Jeg har lånt den ud til flere af mine veninder og min søster (hun blev hooked på den, da vi var i New York og købte den også derovre). Den indretter sig efter min hudfarve på en eller anden måde, så når jeg er solbrændt, duer den stadig. Can’t explain it. Den kan købes her! Lidt dyr, ja, men pengene værd.
aleba0011_65vhornother
De her solbriller købte jeg for et par måneder siden, og jeg har dem tit på i mine InstaStories. De er fra Balenciaga og måske nok lidt dyre også, men så tænker jeg, at man kan slippe afsted med en masse billigt tøj, hvis man sætter det sammen, ing…? 🙂 De kan ses her!
fotografi-den-21-06-2017-kl-11-29-2
Læbestiften, har har på på billedet herover, er én, jeg har fundet frem i en skotøjsæske i skabet på badeværelset. Jeg har haft den, siden jeg fik den engang, da jeg arbejdede på ELLE, men har ikke brugt den før. Og nu har jeg den pludselig på ret tit. Det er faktisk en lipgloss, og når man har puttet den på, tørrer den ligesom ud og bliver mat! Hvilket både er praktisk og mega-pænt, synes jeg. Den er fra Giorgio Armani Makeup, og jeg tror desværre ikke, de laver den nuance længere. Jeg har ikke kunnet finde den, desværre. MEN den her ligner supergodt, den er pink OG mat, og så koster den kun 55 kr.! Selv tak! 😉
p-29796
Den her hårlotion bruger jeg både til mit eget og Bertas hår. Hendes er ganske vist ikke farvet, men det er enormt filtret, og alle Maria Nilas produkter er veganske, så der er intet ballade i. Jeg bruger den her hver eneste gang, jeg har vasket hår, og jeg elsker den! Findes her.
image1
Den her t-shirt er særligt Berta begejstret for! Og ja, jeg også! Den kan købes her for tæt på en slik. 🙂