Indlægget er en annonce for Hatting.

Vi er ret meget en havregrødsfamilie hjemme hos os. Jeg er måske sådan lidt 50’er-agtig i min morgenmads-attitude, men det var nu engang det, jeg spiste som barn, og hvis det var godt nok til mig, så det vel også være godt nok til Krapylerne, hehe. 🙂

Nu er det så tilfældigvis også sådan, at ungerne ret godt kan lide havregrød. OG rutiner. Så den tilbagevendende morgenmad bliver sædvanligvis vel modtaget – serveret alongside et glas mælk og/eller æblejuice.

Men lige så glad de er for rutiner, ligeså vel tager de imod små afbræk. Og særligt ungerne var således henrykte over den morgenmad, jeg diskede op med denne weekend. Solen skinnede, og jeg havde købt pålægschokolade, så der var ikke et øje tørt! Hugo er en choko-gris som sin mor, mens Berta er underligt anderledes og altid betakker sig for den slags. Hun nød i stedet en halv med smør og bananskiver.

Anledningen til den lidt mere festlige morgenmad var, at Hatting har lavet en ny morgenbolle, nemlig stenovnsbagte chiastykker. De er i forvejen (som navnet kraftigt antyder) bagt i stenovn, og så er de frosset ned. Så haler man dem altså bare ud af fryseren, putter dem ind i ovnen og giver dem otte minutter. Derefter er det en fin idé at lade dem hvile et par minutter, før man smører og spiser dem, da det lader dem sætte sig lidt, således at krummen bliver mere sprød. Det fine, synes jeg, er, at selvom bollen er sprød, er den stadig blød indeni, og de bliver ikke så sprøde, at de skærer i ganen. Den slags er jeg ikke rigtigt til, hvilket også er grunden til, at jeg aldrig bestiller en caféburger.

Som solskinnet nok bevidner, var denne morgenmads-komplet én, jeg serverede for familien lørdag formiddag. I dag, søndag, skulle vi lidt hurtigt ud af døren, da vi skulle til min faster Kirstens fødselsdag i Holte. Ungerne bad om at gentage gårsdagens succes, så jeg fandt et par af chiastykkerne frem, som altså blev varmet i ovnen i går. Og selvom det altså var et døgn siden, smagte de stadig lækkert og var ikke blevet tørre og kedelige. Jeg ved det, for jeg nappede selv en med ost og marmelade (Sådan gør man i Sønderjylland). 

Jeg har altid godt kunne lide tanken om at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden i weekenden. Men selvom vi bor midt i byen, når jeg aldrig til bageren efter frisk morgenbrød, for når Krapylerne vågner, er de sulten med det samme. Ikke om 10 minutter – nu. Derfor er det jo herre-smart at have morgenbrød på frost, som kun skal bruge otte minutter i ovnen. Det er faktisk hurtigere end at lave havregrød. Og så gør det jo ikke noget, at chiafrø er et superfood – sådan noget alle bloggerne strøer på deres acai-bowls, fordi det indeholder masser af fibre og omega-3 fedtsyrer. Så er der blødt brød med god samvittighed en søndag morgen! Epic win!