image1
Jeg har ikke gjort det her halvt, skulle jeg hilse og sige. Jeg er satme gået all in! Det er sukkerstoppet, jeg refererer til. Kæft, hvor har jeg mange gange forsøgt at lægge sukkeret på hylden i små perioder, og det lykkes sjældent, men den her gang gjorde det. I hvert fald indtil videre i 15 dage. Bortset fra den Magnum, jeg spiste i Herlev Bymidte i fredags, men den tæller ikke, for vejret var seriøst godt!

Jeg har et stykke tid har haft det lidt mentalt dårligt over alle de E-numre og al den sukker, jeg dagligt stopfodrer mig selv med i form af karameller, mælkechokolade, cola og bland-selv-slik (Og her skal andre altså ikke føle sig truffet. Jeg spiser mere end jer. Truuust me!). Jeg har længe godt gidet være lidt mere voksen på det punkt. Altså blive sådan en, der vælger slik til i stedet for bare altid at have noget i skuffen under bestikket, som ryger i løgnhalsen med det samme hver eneste dag. Jeg drømmer om at gøre slik til et valg i stedet for noget, jeg gør af trang. Og sådan har jeg tit tænkt. Også af respekt for RitterSporten, Yankiebaren og S’mores’ne! Jeg må jo indrømme, at de altså smager liiige dét bedre, når man ikke får dem tre gange om dagen, faktisk.

Men en anden ting, der gik forud for mit sukkerstop var, at jeg under min tur til New York fandt mig selv i en butik ved navn The Dress Address. De havde kjoler fra gulv til loft, det var i sandhed et himmelsk sted! Der var kjoler i alle prisklasser, og det fede var, at der KUN var aftenkjoler! Tænk at kunne fylde en hel butik kun med aftenkjoler. Så er man i en storby!
Jeg skal til ELLE Style Awards i aften, så jeg greb chancen og en helt masse kjoler og trak begge dele med mig ind i prøverummet. Jeg passede stadig den samme størrelse, som jeg plejer, men jeg synes alligevel ikke, at kjolerne klædte mig. Jeg tog tøjet af og stillede mig foran spejlet i det ulideligt klare lys og kiggede på min krop, og det første superlativ, der dukkede op på min nethinde var, at jeg synes, den så doven ud. Jeg følte mig ikke tyk, bare sådan lad i det.

Derfor besluttede jeg mig for, at jeg fra sidste mandag ville tage en pause med sukker og holde en anelse igen med kulhydrater i form af hvidt brød osv. Og det har jeg nu gjort i 14 dage. Jeg har næsten ikke tabt noget på vægten, men forandringen er alligevel ganske stor – for mig selv at se. Og det kan jeg KUN se, fordi jeg den første dag tog et (ganske tarveligt, faktisk) billede af mig selv i spejlet. Jeg er lige stået op, undertøjet er markant mere behageligt, end det er kønt, og jeg suger intet ind. På femtedagen tog jeg endnu et billede, på tiendedagen endnu et og i dag et til. Hvis jeg ikke havde de billeder, er det ikke sikkert, at jeg ville kunne se forskellen, men det kan jeg. Jeg er meget mindre oppustet over hele kroppen. Det er som om, at nogen lige har lukket en liter luft ud af mig. OG så kan jeg faktisk passe de fleste af mine jeans igen! Det er egentlig vildt nok.

Og NU til anmeldelsen af de sukkerfri skumfiduser, som jeg skrev om i dette indlæg!
Det kan siges med et ord, faktisk: YAAAAAS!!
De sukkerfri fiduser kan købes i de fleste helsekostbutikker (tror jeg nok) og i MENY. Vi valgte så at bruge en 85% chokolade i stedet for en helt sukkerfri, fordi come on. Chokolade med en kakaoprocent på 85 tæller simpelthen ikke.  Det er jo praktisk talt salat.
Skumfiduserne smagte godt og “rigtigt”. De var selvsagt lidt mindre søde i det, men det er som om, at konsistensen næsten er det, der betyder mest, når det kommer til fiduser, og den var lige i øjet.
En enkelt ting må jeg dog lade jer vide: Man skal ikke spise en halv portion sukkerfri p-tærter på én gang. Hvis man gør, får man i hvert fald en gratis udrensning med i købet, lad mig sige det sådan. 😉