Det kan bedst sammenlignes med følelsen af at skrælle en appelsinskal af i ét stykke. Hvor man også får midter-dutten med. Eller den lille sejrsrus, der går igennem kroppen, når en kabale går op. Eller når man har tømmermænd og kommer ind i kiosken og opdager, at der er én toliters cola tilbage.
Jeg har i denne weekend opdaget et fænomen, jeg ikke anede fandtes. I fredags befandt vi os i Silvan, hvor jeg (som nævnt her) var på markedet efter et mælkebøttejern. Og da jeg sad der og skrævede for at få fingrene i fidusen på nederste hylde, øjnede jeg, at der var ‘3 for 99,95 kr.’ på små-haveudstyr. Så jeg stockede up og købte også en lille skovl samt en dims til at rense de små rander mellem fliser, som lader til at tiltrække ukrudt som Maria Kirke tiltrækker narkomaner og Chateau Motel tiltrækker … Nå, ja, det samme. Og da jeg så forleden gav efter, plantede måsen på fliserne og begyndte pillearbejdet, opdagede jeg efter en rum tid, at vores flisegang er omkring tyve (!) centimeter bredere, end jeg de sidste to år har anet. Græsset på begge sider af den herregårdsstenbelagte vandresti, som fører fra postkassen til vor herlige himmerigshytte, er simpelthen kravlet langsomt og kvælende indover stenene, så gangarealet forekommer rodet og usoigneret. Og troede bare, det var looket i 70’erne, da skidtet blev anlagt!

Da dette gik op for mig, var alt, jeg skulle gøre, blot at plante ukrudtskniven i rillen mellem sten og græs, trykke og samtidig trække til. Herefter kunne jeg rulle græsset af som en yogamåtte efter endt træning (hvis man da var den type). Det føltes absolut godtgørende og efterlod mig i et stadie af zen – og slutteligt med riller i måsen og vabler på fingrene. 

All worth it! Det her kolonihaveliv viser sig givende på måder, jeg aldrig tidligere har kendt til! Jeg tør vædde med, at min far gnækker i skægget, når han læser dette indlæg og tænker på dengang i starten af dette årtusinde, hvor en weekend i sommerhuset på Als kunne tage pippet komplet fra mig, fordi der var alt for langt til den nærmeste gin/tonic. Jeps, far, vi har mere og mere til fælles, jo ældre jeg bliver. Og det er sgu ret fedt! 😄🏡