skaermbillede-2017-05-08-kl-15-49-09
Mors Dag er sgu stort, når man er ny mor. Det er det i hvert fald for mig.
Der hersker jo ingen tvivl (i hvert fald blandt mødre) om, at der er en særlig status i at være mor. Et er, at man har ansvaret for et eller flere små krapyler, et andet er, at man har formået at skabe og bære dem i ni måneder og et tredje er, at man har klaret at bringe dem til verden.
At være mor er forbundet med spandevis af stolthed, frustration, søvnløshed, kærlighed og begejstring, og der findes ingen som én selv! Dét understreges af at have børn. Mine børn elsker deres far, men de forguder mig. Når de er trætte, syge eller verden fylder for meget, så kan han rende og hoppe. Så vil de kun være hos mig.
Nogle gange er det trættende. Når jeg eksempelvis beordres til at skifte alle bleer på en dag, eller når jeg er den eneste, der må læse godnathistorier, skifte sokker, servere mad og så videre. Andre gange er det fantastisk. Som eksempelvis i disse dage, hvor jeg jo i sidste uge kom hjem efter fem dage i New York. Nu kan jeg ikke rigtigt få nok af at være den eneste ene i ungernes øjne – og det er de momenter, man fejrer med Mors Dag! Det fejres, at moderskabet er vidunderligt i al sin vidtløftighed – the good times and the bad. På Mors Dag hyldes vi mødre for det vi er, kan og gør!
Jeg har alle dage været glade for fejring, og dét er da en anledning, jeg i sandhed kan forstå og sætte pris på! Særligt fordi, den finder sted om SOMMEREN – eller u hvert fald i foråret. Alle de år, jeg har været mor, har vejret været mindst fint (og oftest også at betegne som ‘godt’) på Mors Dag, som jo falder den anden søndag i maj.
Min fødselsdag finder sted i oktober, julen er i december, Krapylerne har fødselsdag i februar og Jon i maj, så jeg er så glad for, at der også findes en fejring i maj. Og så af mig. 🙂

Interflora må være indbegrebet af Mors Dags-fejringen. Mange mænd har det med at glemme Mors Dag – det har min faktisk også gjort et par gange. Selvom jeg kun har tre mor-år på bagen, hehe. Til gengæld sender han ret tit blomster uden anledning, så det er ikke noget, jeg vil råbe for højt om. OG han bruger altid Interflora. (Det er ikke bare noget, jeg siger, det gør han faktisk).

Interflora har lavet en lille film med et stærkt budskab i anledning af Mors Dag. Se den lige her – og se den lige til ende, for den ender ikke, som man regner med … 😉

Indlægget er sponsoreret af Interflora.