image1
Da jeg fyldte 18 år, fik jeg et spark i måsen og et vækkeur. Eller det passer måske ikke helt. Min mor lejede en trailer på en Shell-tank, og hun fragtede mig og mine få egendele fra Als til Amager, hvor jeg det første halve år boede på 36 kvadratmeter sammen med en veninde. Der var så lidt plads, at vi delte en dobbeltseng. Da det halve år var gået, tog min veninde et år til Colombia for at arbejde på et børnehjem. Det var nok meget godt for vores relation, tror jeg. Ellers kunne jeg godt tvivle på, at vi ville være helt så gode venner i dag. 🙂
Med mig fra mit barndomshjem havde jeg en gammel Dux-madras og en reproduktion af Piet Hein, men ingen børneopsparing. Flere af mine venner fik sådan én, men jeg kan ikke med sandhed i stemmen sige, at de forvaltede pengene fornuftigt.

Siden da har jeg haft faste jobs hele tiden (indtil nu, kan man sige …), og inden jeg blev færdig med min uddannelse, var det kun noget, jeg tjente håndører på – og de blev (lidt for) hurtigt brugt hver måned. I mine unge år var jeg ikke nogen ræv til at forvalte mine midler, og til sidst anskaffede jeg mig et Visa Electron, så jeg ikke kunne lave overtræk. Men det kom jeg også omkring, for i de fleste måneder skyndte jeg mig at hæve hele min løn i kontanter, inden huslejen blev trukket. Således startede alle måneder ud med et overtræk. Super.

Da jeg mødte Jon, ryddede jeg op i min økonomi. Fik betalt alle de gamle regninger, oprettet PBS, fik budgetkonto og alt det der. Jeg kunne godt se på hans noget bohemede indstilling til penge, at det læs skulle jeg trække, hvis vi en dag skulle slå pjalterne sammen. Siden da har vi fået fællesøkonomi, og interessen for at have nogenlunde styr på sagerne er nu i høj grad delt. Vi er relativt fornuftige, men vi kan heller ikke sige os fri fo at være lyststyrede. Vi bruger ikke penge på at have bil, dyre møbler eller købe ind i Irma, men vi bruger i stedet ret mange penge på at rejse og hygge os. Ting, man ikke kan gemme, men som alligevel holder længe.

Første gang, jeg kom til penge i mit liv, sådan for alvor, var da jeg solgte min lejlighed på Nørrebro. Jeg var gravid med Krapylerne og følte mig godt og grundigt sikker på ikke at skulle tilbage til de 43 kvaratmeter igen. Desværre, på en måde, for kæft, der var hyggeligt. Pludselig stod der seks cifre på kontoen – fælleskontoen, altså – men selvom det var enormt mange penge, var det ikke nok til at kunne lægge udbetalingen på en lejlighed, der var stor nok til en familie på fire. Derfor besluttede vi os for at bo til leje, og pengene blev på kontoen. Og der keder de sig, for man får ingen renter.
Derfor investerede vi for to år siden i et kolonihavehus! Manden, vi købte af, var en herre-dårlig sælger, og jeg er jyde, så det var med et solidt afslag i prisen. Og siden har vi sat en masse i stand (og er stadig i gang), men vi har endnu ikke brugt den sum, vi sparede i købet, så vi forventer et lille afkast, når vi en dag tvinges til at sælge koloen, fordi vi vil flytte i hus.
Der står dog stadig nogle penge på opsparingen. Nogle af dem har vi lagt til side over de seneste år, og nogle af dem er fra Nørrebro-lejligheden. Og vi har tit og ofte talt om at investere. Jon har aktier i Carlsberg og i Manchester United (en mand, der kender sine værdier, kan man sige), men jeg har aldrig rigtigt turde. Jeg elsker at gå på casino, men der kan jeg også se præcis, hvad der sker med mine penge. Jeg føler mig ingenlunde klog nok til at investere, og samtidig synes jeg ærligt talt, at det er lidt for kedeligt at skulle sætte sig ind i sagerne for at blive klog nok.
image1-2
Derfor var jeg udpræget positiv, da Danske Bank prikkede mig digitalt på skulderen for at høre, om jeg kunne tænke mig at prøve deres nye online investerings-løning, June. Det føltes lidt som en oplagt mulighed for at snuse til sagerne i stedet for at kaste mig ud fra femmetervippen med bind for øjnene.
Jeg har nu oprettet mig på June.dk, hvilket tog fem minutter. Jeg blev bedt om at svare på nogle spørgsmål angående min privatøkonomi, sådan at June kan hjælpe mig til ikke at bruge flere penge, end hvad der er at betragte som forsvarligt. Dejligt betrykkende. Desuden skulle jeg vælge, hvor mange penge, jeg har planer om at investere på sigt, hvor risikovillig, jeg er, og hvor lang en periode, jeg gerne vil investere over. Den korteste tidsramme er 3-5 år, hvilket også understreger, at June ikke er en vej til hurtige kontanter, men derimod en langtidsinvestering.

Ved hjælp af June investeres mine penge i ETF’er (som står for Exchange Traded Funds), og det betyder, at de følger forskellige markedsindex og S&P 500, som det hedder. Det forklares der mere om på hjemmesiden. Man kan investere alt fra 100 kr., og så kan man vælge at indstille sin profil til automatisk hver måned at overføre nogle penge, som June så investerer for én. Når det giver afkast, kan man gebyrfrit trække penge ud så tit, man vil.June tager 0,80% af det, man tjener, som betaling, hvilket jeg da vil betragte som ret beskedent.

Jeg har startet med at investere 100 kr. og har valgt en moderat risikovillighed, men jeg føler mig allerede lidt fristet til enten at investere flere penge eller sætte risikovilligheden op. Jeg synes, systemet er virkeligt overskueligt, og det er det, jeg har savnet for turde tidligere: Overskueligehed!
Jon og jeg sparer ultimativt set op til et hus. Vi vil helt kedeligt sagt gerne have til udbetalingen på et realkreditlån stående på kontoen, før vi køber, så vi slipper for et kedeligt banklån, når vi flytter ud af byen. Vi er stadig glade for livet på brostenene, så vi bruger tiden, hvor vi bor til leje, på sideløbende at spare op – og hvis de penge kunne få deres eget liv og lægge sig lidt ud, mens vi har travlt med alt muligt andet, ville det jo være kanon! Min plan er derfor at fikumdikke lidt med June i det små, og når jeg har set, hvad det kan gøre ved mine 100 kr. over en periode, tror jeg, jeg i højere grad føler mig tryg ved at kaste mig ud på lidt dybere vand.

Det er sgu spændende! Føles på en gang meget voksent og lidt som at spille en blanding af Matador og Black Jack. Ret beset vel egentlig en ret fed kombi!

Må jeg have lov at høre jer, der læser med: Investerer I? Sparer I op ved at betale af på fast ejendom? Eller hvordan gør I for at få pengene til at strække sig? Svar meget gerne i kommentarfeltet, så vi alle sammen kan blive klogere! 🙂