image2I vores kolonihave er der et lille fuglehus lige udenfor vores soveværelsesvindue. Et lille gult et med røde skodder og tag med kip (ikke at jeg nogensinde har set et fuglehus med flat tag). Vi opdagede først fuglehuset, da vi skar det meste af den tuja, der stod dér foran soveværelset, ned. Så dukkede det op, inde mellem grenene, og vi kunne ikke længere nænne at fælde hele træet.
Det betød, at vi sidste forår, da det var så deeejligt varmt i maj (ingen klager over årets maj-temperaturer, men COME on!), når vi om morgenen rullede gardinet op, kunne kigge lige ned i gabet på tre sultne fugleunger, der ganske utålmodigt ventede på, at deres stressede fuglemor skulle vende retur med orm, kravl og anden lækker morgenmad. Det var vanvittigt hyggeligt, og så gav det hele følelsen af at have forladt storbyen til fordel for naturen et ekstra skub.

Nu har vi så imidlertid udvidet kolonien med endnu to huse. I første omgang var jeg ikke helt sikker på, at jeg kunne gennemskue, og om de to meget spraglede huse ville passe ind i vores ellers ret afslappede indretning (læs: rod) i haven omkring kolonøjseren. I detaljen er de to fuglehuse begge meget charmerende. Men samtidig også insisterende.
Det ene er et lille lyserødt hus med en veranda, hvorpå der slænger sig en lille frø. Huset er stråtækket, og henover dette tag står ordene “The Gardner’s Shed”. På det lille halvtag, frøen hviler under, sover katten roligt.
Det andet hus er ren lambada! Der er surfbræt, badebold, solstol, redningskrans og badebukser! Sommer i overhalingsbanen – nydning for fulde gardiner. 🙂
Som sagt var jeg en kende betænkelig ved at indlemme al den farverige kreativitet i vores grønne oase. Men den skulle selvfølgelig have forsøget.

image1
I lørdags skulle Krapylerne og jeg jo så af Skovlunde til, og inden da kørte vi ind på mit kontor for at hente de to fuglehuse, der var blevet leveret hertil. Og da ungerne så dem, var de SOLGT. Og jeg behøver næppe understrege miraklet ved, at det ene var lyserødt og det andet lyseblåt. De to baryler takkede mig i ét væk og gentog igen og igen, hvor meget de elskede deres fuglehuse, og det smittede meget effektivt afpå mig.
På vej derop i ladcyklen, sad de begge to med hvert deres hus i favnen, og da vi ankom til Skovlunde Centret, skulle jeg vanen tro lige et smut ind i deres genbrugs-biks for at lede efter skatte. Jeg halede ungerne op af ladcyklen, som jeg lod stå udenfor med alle sine pakkenelliker. Mens jeg bladrede rundt i noget sengetøj, hørte jeg pludselig en meget begejstret damestemme spørge hende bag kassen, hvad prisen var på de to fantastiske fuglehuse, som hun havde fundet udenfor. Og jeg måtte således ile til og skuffe kvinden med, at de altså tilhørte mig, men at mine unger havde stillet dem fra sig ved siden af vores cykel. Hun gav dem kun modvilligt fra sig, og vi fortsatte mod Lones Lune.

Ude i friluftsidyllen hang vi Bertas lyserøde gartnerhus op i et træ, som netop nu står i blomst for første gang, siden vi overtog huset (så mine u-grønne fingre har altså ikke slået alt ihjel), mens Hugos bownty-hytte fik et lidt mere passende hjem i en palmelignende gevækst, jeg har glemt navnet på.

Så nu hænger de der, husene. Og ungerne tjekker flere gange om dagen for at se, om e har fået nye beboere. Og jeg har jyde-optur på over, at de interesserer sig for dyr, der ikke bor inde i en tegnefilm.
Husene kan købes som spotvare i Netto fra i denne uge