Lige pt er vi 10 piger i Tinnitus, det kontorfællesskab, hvor jeg til dagligt huserer. Og jeg har slået mig sammen med totredjedele af dem om at holde et kæmpe-og-super-hyggeligt loppemarked! Vi har alle sammen ryddet gevaldigt ud i garderoberne, og der vil være både sommer- og vintertøj, sko, stiletter, smykker, dullegrej og børnetøj!

Det bliver knald-hyggeligt! Der er gratis kage til alle vores gæster (en af de andre har lovet at bage. Jeg er bedre til at spise end at bage, hehe), saftevand, popcorn og masser af hygge! Tanken er at tænde for musikken og lege fredag om tirsdagen – og så tilsat billig shopping! Vi har også prøverum, så man kan teste sagerne, inden man køber. Og vi er billige – I promise! Jeg tænker, der er lagt op til et brag af en hyggelig eftermiddag, og jeg håber, at helt vildt mange af jer har lyst til at kigge forbi og give en krammer! Og hvis man er typen, der måske har overvejet, om man kunne tænke sig en kontorplads i Tinnitus, er det jo en oplagt mulighed for at tjekke faciliteterne ud sådan helt undercover. 😊

Balladen går ned i Tinnitus, Holbergsgade 26A, 2. tv, 1057 KBH K. Man kan betale med kontanter eller MobilePay. 

Hey, ses vi?? 😁