Nu mens dagen går på held

Går jeg og tænker lidt for mig selv 

Hverdagen er en dejlig ting

Og ting har det med at gå i ring.

– 
Mit hoved er altid fyldt med tanker

Nogle flyder rundt, andre ligger for anker

Jeg er den samme MM som før

Klog som en ugle og dum som en dør.

– 
Jeg elsker at sniffe den friske luft

Synes, kolort har en hjemlig duft

Samtidig nyder jeg storbylarmen

Og er mester i at bøje armen.


Alt skal gerne ske til sin tid

Og tages ind bid for bid

Nogle gange rodes tingene rundt

Måske er det også meget sundt.


Efter det ene, mangler det andet

Livet i byen og livet på landet

Lige nu har jeg begge dele

Så man kan faktisk sige, at jeg har det hele!

❤️