image1
Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks.
ELLE Style Awards! Oh, yes! For femte år i træk løb den ballade af stablen i går. De første to år var jeg stadig ansat som digi-dame på magasinet. Da var prisuddelingen sjov, festlig og fantastisk, men JESUS CHRIST, hvor har de oppet sig! Igen og igen! Jeg forstår ikke helt, at de kan blive ved, faktisk, det er jævnt imponerende. Hele det visuelle udtryk på alt fra invitationer til gulvtæpper, vifter og borddekorationer er så smukt, og inden jeg gik hjem, købte jeg to fine plakater, som også var designet i dagens anledning.
Jeg brugte dagen i går med en solo-date, da jeg var færdig med at holde oplæg på Børsen, inden dulleriet gik løs. Først kørte jeg (iført cykelhjelm, selvklart!) ned på Gasværksvej, fordi jeg har hørt om Bowl Market, som skulle lave nogle gode morgenmadsskåle, og jeg var altså sulten. Krapylerne fik serveret morgenmad kl. 6, som jeg delte med dem, og jeg kan altså ikke holde helt til frokost på sådan en servering.
Efter en yderst æstetisk og ditto velsmagende acai-bowl kørte jeg forbi neglebaren på Vesterbrogade. Weekenden i kolonihaven kunne ses meget tydeligt på mine fingre og særligt negle, og jeg følte ligesom ikke rigtigt, det matchede den drama, der ellers var på drengen i mit outfit den aften. Heldigvis var mine ærmer lange, så man ikke kunne se alle de mælkebøtte-aftryk, der er praktisk talt umulige at få af. 😉

Til sidste spiste jeg frokost og læste krimi på en kinesisk restaurant på Istedgade, inden jeg cyklede ud til Nicci Welsh Academy, hvor jeg blev dullet helt op under lysekronen af to dygtige damer, og da de var færdige, var der ikke ét hår, der vendte forkert eller én kvadratmilimeter af mit ansigt, som ikke var sminket. Inklusive ørene – hvis de kan siges at være en del af fjæset. (Kan de det?) Det var SÅ flot, og det er længe siden, jeg har følt mig så elegant og glamourøs! Hvem der dog bare havde sådan to alfer boende under håndvasken hjemme i jordhulen!
Tøjet var noget, jeg havde lånt. En meget dygtig stylist ved navn Pily (han hedder Morten, men bliver kaldt Pily. Det er jo modebranchen) havde sagt ja til at style mig, så jeg lukkede nærmest øjnene og lod ham gøre det, han er bedst til! Og det var jo simpelthen så skideflot! Især bæltet – det er nok sidste gang, jeg får muligheden for at gå med et vinrødt Chanel-bælte! Men jeg må indrømme, det var en underlig følelse sådan at være blevet “klædt på”. Når folk gav mig komplimenter, følte jeg ikke rigtigt, at jeg kunne tillade mig at tage imod dem, for jeg havde jo bogstaveligt talt ikke haft noget som helst at gøre med, hvordan jeg så ud. Men jeg var stolt af resultatet anyway. 🙂

Aftenens værter var Signe Lindquist og Ohland, og de gjorde det siiindssygt godt! Signe var den, der talte mest, og Nanna Øland var den, der sang mest, og det var en fin, fin fordeling af arbejdet. Signe var hysterisk morsom og meget naturlig, og Ohland sang på et tidspunkt en sang siddende på en glimtende halvmåne oppe under loftet, hvilket gik Uffe Buchard (og sikkert også mange andre) til at fælde en tåre. Det hele var i international klasse!
Det eneste, der ærgrede mig ved værtskabet var, at Signe et par gange komplimenterede Nannas lange, slanke balletdanser/model-figur og i samme ombæring både direkte og inddirekte dizzede sin egen krop. Som altså er GANSKE smuk, i øvrigt! Hun er ikke så høj og har lidt flere kurver end lige præcis Ohland, og jeg synes, det var lidt synd, at det skulle gøres til en negativ ting. Forstå mig ret, jeg er fan af selvironi, men til sådan et lækkert modeevent med dejligt højt til loftet, kunne det have været et fedt forum med lidt mere kropslig rummelighed i stedet for en idealisering af de klassiske magsin-myndekroppe. Bortset fra det var der intet at sætte på showet! Kæft, det var lækkert! Og man kan se lidt af det i min insta-story, hvis man vil. Og når det, inden den udløber. 🙂

Baum und Pferdgarten vandt statuetten som Årets Designer, og jeg har altid ELSKET den duo! Helt præcist har jeg elsket dem siden deres show på Statens Museum For Kunst en sommer, mens jeg arbejdede på ELLE (okay, det blev så ikke super-præcist, men jeg kan ikke huske årstallet!). De har BÅDE farver, humor og glimmer i deres designs, og så er jeg vild med, at de er to seje damer, der stadig holder sammen efter efterhånden en del år på bagen i en branche, hvor teams konstant splittes op. Girlpower!
Jeg køber selv tit deres kluns, og jeg var jo faktisk iført et Baum und Pferdgarten-sæt under mit oplæg på Børsen i går formiddags. 🙂 Jeg har sgu valgt at hylde Baum und Pferdgarten og deres pris ved at lave en lille liste med nogle af mine Baum-favotitter herunder. Hvis man vil gå sommeren i møde i godt humør, er det i hvert fald ikke helt skævt!

Med ønsket om en fiiin onsdag fra en MM, som er lidt smattet efter en champagnefyldt aften og en meget kort nat, som Hugo aflyste kl. 5.14, da han vækkede mig iført Superman-nattøj, morgenhår og et indtrængende ønske om havregrød med masser af sukker på. Jeg elsker fine fester, men kors, hvor holder jeg dog af hverdagen. Og lige nu kan jeg næsten ikke rumme, hvor meget jeg ser frem til i morgen atter at skulle ødelægge mine negle ved at hale ukrudt op rundt om skuret i Skovlunde! <3

bp131984645_cgoldplate
Den her sag er man sgu da nødt til at danse i! Den findes her!
bp131034643_cnorthernstar
Sygt fin hverdagsskjorte, som kan ses her!
bp131064631_csorbetshine
Den her kjole var der faktisk hele TO damer, der havde på i går, og den er sgu da også pæn, altså! Den kan hittes her!
bp129754599_bluestripe
Det her er jo den skjorte, jeg har på i mit topbanner! Jon synes, der er noget cirkus over den, men jeg er rørende uenig. 🙂
bp131348220_cpeacoat
Jeg er så glad for den her kjole, som er supernem at have på og ret fin til hvide sneaks, hvis jeg må sige det selv. 🙂
bp131668231_cnavygreen
God trøje til at hive på de kølige sommeraftner. 🙂 Her!