image1
I går var jeg på date med Langemanden. Det føles som om, det er længe siden, vi sidst har været det, for vi nåede aldrig premieren i mandags, desværre, ganske enkelt grundet kollektiv træthed. I weekenden flyver min seje svigermor til Spanien, hvor hun skal vandre caminoen og andre spændende ting, så jeg var kløgtig nok til at få smidt en date i kalenderen, mens tiden var til, at hun kunne varetage Krapylernes interesser imens.
Jon og jeg mødtes ved Empire Bio sidst på eftermiddagen, og her investerede vi i en ordentlig røvfuld fælles popcorn, og så gik vi ind i mørket til de øvrige biografgængere. Vi holder af date-konceptet ‘dinner and a movie’. Ikke noget med gåture rundt om søerne eller anden ballade. Nej tak, underhold os og bespis os, please! Vi vælger dog i reglen at vende det om, så vi ser film først og spiser til sidst. På den måde har man ikke en deadline for de fine samtaler, sådan en middag kan føre med sig, og hvis man ikke kan finde på andet at sludre om, kan man jo altid diskutere filmen.

Efter at have set ‘Du Forsvinder’, og jeg var lettere irriteret over den noget uigennemskuelige slutning (jeg er altså helt klart Hollywood-typen, når det kommer til slutninger), tog vi på Sliders på Nørrebro. Dengang jeg beboede den del af København, var samme adresse ejet af en kinesisk restaurant, som ikke havde så meget andet lækkert at byde på end udsigten, så vidt jeg husker. Men det er der lavet grundigt om på. Sliders, har jeg efterhånden fundet ud af, er det samme som miniburgers, og hvorfor de er navngivet, så det lyder som noget, man kaster imod en rude, så det glider ned ad vinduet (det billede får jeg for mit indre blik hver gang, jeg hører ordet ’sliders’!), skal jeg ikke kunne sige. Min min var med and, og til en drak jeg vand.

Jeg elsker de aftner, hvor jeg kan sidde overfor min mand, spise noget mad, fortælle ham om min dag og høre om hans. De aftner, hvor det er muligt at gøre, inden klokken er så mange, at vi dør i sofaen, når ungerne er lagt i seng. Det er som om, han nærmest ser anderledes ud, når jeg ikke ser ham i blålyset fra TV’et, og jeg bliver selv mere kæk og flirtende, når jeg sådan får lov at tage ham med ud af jordhulen.
Jeg elsker sofa-dates og bøffer på knæerne, som vi praktiserer som en gale i Langehjemmet, og selvom vi aldrig ville kunne komme på en date ud af huset nogensinde igen, ville jeg stadig ikke blive træt af ham (er jeg ret sikker på). Men de små momenter, vi får, når vi cykler ned ad Nørrebrogade i skumringstimen, hvor neonlysene er ekstra klare, og folk er på vej i byen, biffen eller Fakta uden at lægge mærke til andet end det, der optager netop dem på det tidspunkt, kan jeg nogle gange godt næste glemme, at vi har børn og bare føle, at vi er kærester igen. Jeg ville til enhver tid vælge en date på Nørrebro med burger og bif over parmassage og faldskærmsudspring.
For det er så dejligt oldschool, og jeg elsker det! I det enkle og velkendte findes det eksotiske og romantiske nogle gange. ❤️