Egentlig var kalenderen ikke rigtigt til, at vi tog herop i koloen allerede torsdag. Jeg er sådan lidt bagud med ret mange ting på kontoret, og det fornuftige havde været at blive hjemme og ordne ting. Men det føltes aldeles umuligt. Og jeg er så glad for, at det var sådan, det endte!

Vi fået malet badeværelset – noget jeg har drømt om i to år. Vi har også fået grundet havestuen, som skal have en ordentlig klat maling også. Og så har vi hængt ud med naboer, slået græs med vores nye græsslåmaskine, spulet ungerne med haveslangen og spist alle måltider udenfor.

Vi fik lov at låne en bil af nogle naboer i går, så den tog Jon ind til Herlev, mens jeg fulgte efter med ungerne i ladcyklen, og her fik vi investeret i den gasgrill, vi længe har overvejet. Aftalen var vist, at hvis jeg insisterede på at fylde det meste af forhaven ud med en kolos af en trampolin, ville Jon også have lov til at købe en gasgrill. Og da jeg til sidst havde set for mig, at vi således også vil kunne grille i vinterhalvåret på altanen i hovedstaden, var jeg game. Desuden nåede vi omkring Søstrene Grene, hvor jeg smed en mindre formue efter store puder – som ses på billedet herover, hvor jeg efter Krapylernes sengetid inviterede Jon på udendørs-biograf.

Ungerne er endelig nået en alder, hvor de sådan RIGTIGT leger sammen. Jeg har hørt om mange tvillinger, der har stor glæde af hinandens selskab allerede fra det første år, og det har vores da muligvis også i en eller anden overført betydning. Men sådan helt reelt er det først på det seneste, at de flere gange om dagen foretrækker hinandens selskab og leger sammen i længere tid ad gangen. Jeg elsker det, fordi det er så mega-win at have produceret to så forskellige retter i den samme gryde og så se dem holde af hinanden. Og så fordi, det samtidig giver mig tid til at lave noget andet. 😉

I dag er vejret gråt og kedeligt. Men det gør ikke noget, for vi skal til Klampenborg og besøge ungernes farmor. Da vi sad hos Butchers and Bicycles i Kødbyen for et halvt år siden og skulle beslutte, om vores ladcykel skulle have elmotor eller ej, sagde ham, vi købte den af: “Hvis I køber en ladcykel, bliver I uden tvivl lykkelige for den. Hvis I køber én med elmotor, kommer den til at ændre jeres liv”. Jeg havde komplet undervurderet sandheden i de ord. Fordi vi ikke har bil, er vi så vant til at skulle koordinere selv den mindste udflugt med den kollektive trafik – og det slipper vi for nu. Den eneste hindring er regnvejr. Blæst og lange afstande er ligegyldigt, fordi vi har elmotor på banditten! Og det føles så supersejt, når man er den med det største læs, og så alligevel overhale alle i lyskryds! 😍

I aften kører vi retur til koloen. Der er generalforsamling i stilauget hos naboen, og jeg håber, vi kan nå hjem til grillhyggen bagefter. Jon griner lidt af mig over mine småborgerlige livsværdier, men de lader sig altså ikke fornægte. 🙂