18009085_10154822608051886_1546904648_n
Det er tirsdag, påskeferien er slut for de fleste, og hverdagen genoptages.
Det gør den på en måde også for mig, men kun på en måde. Vi er nemlig stadig i Barcelona, og her bliver vi indtil på torsdag. Det var nemlig den måde, vi kunne få nogle flybilletter på, der var til at betale. Og da vi aftalte det, Jon og jeg, aftalte vi samtidig, at jeg ville få et par arbejdsdage hernede. Mexico-ferien ligger jo ikke langt bag os, og jeg fik lidt åndenød ved at skulle være bort fra mine kontorlige pligter endnu engang. Jeg hygger mig jo ved at skrive indlæg undervejs, omend jeg har slappet godt af på den front også. Jeg synes, jeg har kunne fornemme, at Blogland har haft en form for kollektiv forståelse om, at man spiste chokoladeæg i påskeferien i stedet for at skrive indlæg, så det sentiment har jeg fulgt – omend jeg har spist flere donuts end påskeæg hernede i syden..
Men der er jo også en del andet end at skrive indlæg, som skal ordnes, når man blogger på fuld tid. Så i dag sidder jeg på en café, hvor jeg netop har bestilt et glas appelsinjuice og bedt om deres wifi-password, og nu skal jeg have svaret tilbage på de 111 stjernemarkede mails, jeg har i min indbakke! Lige om lidt … 😉

Det her med at rejse med svigermor spiller altså max. Ungerne har i deres tre år lange liv allerede været i 12 forskellige lande, så vi har selvsagt ikke siddet stille. Faktisk har jeg aldrig rejst så meget tidligere, som vi har gjort, siden vi fik unger. Men vi fire har aldrig rejst sammen med andre før, og jeg må sige, at den fleksibilitet, der opstår, når de voksne er i overtal, er ganske skøn! Den lejlighed, vi bor i, som vi har lånt af nogle venner, er omkring 300 kvadratmeter stor, hvilket gør, at der er god plads imellem os, og det er rart, når man nu har hver sine rytmer og er afsted så længe af gangen. Jon og jeg har ikke været på helt så mange dates, som jeg havde forestillet mig hjemmefra,  for vi har haft held med at skyde ungernes døgnrytme, hvilket betyder, at de først knalder brikker ved 21-tiden, og ved den tid virker en gin/tonic på terrassen eller et par sider i en krimi rent ud sagt mere tillokkende end stiletter og cykelture.
I morgen skal jeg dog døbes i Jons kristne tro: Fodbold! Han er ganske vist Manchester United-fan, men Barcelona kan også gøre det i en snæver vending, så vi har brugt en mindre formue (eller oversat til damesprog: Det samme som min Céline-pung kostede) på to billetter til en eller anden returkamp på Camp Nou. Og jeg glæder mig på sådan en antropologisk måde. Altså, det bliver da skægt at opleve, men jeg kommer nok mest af alt til at være publikum til publikum. 🙂

Så vidt, jeg kan se på nettet, er temperaturene ganske lave derhjemme i det københavnske, omend solen vist titter ud. Og den lejlighed vil jeg benytte til at minde om, at intet feder, når der er encifrede varmegrader i april, at alt det tøj, man shopper ved samme anledning kan trækkes fra i SKAT, og at vi altid får hedebølger i maj. 😉
GOD DAG! <3