Nej, jeg er ikke så stiv, som jeg ser ud, på det sidste billede. Promise. 😂 

I går aftes var Fie og jeg ude at spise sushi på Nobu og efterfølgende drak vi sjusser på The Boom Boom Room, som ligger på 18. etage på hotellet The Standard i New Yorks version af Kødbyen. Nobu var lidt en skuffelse, men det var nok mest vores egen skyld. Vi havde nemlig ikke bestilt bord i god nok tid, så vi spiste i deres loungeområde, som på ingen måde var fuld af lækre new yorker-typer, som vi havde håbet. Dem så vi til gengæld, når vi gik på toilettet, for de sad inde i det “rigtige” rum, som man skulle igennem for at kommet til dasset, så det gjorde vi en del. 😄

Sjusserne på The Boom Boom Room smagte til gengæld fornøjeligt, og det sted er bare så vanvittigt cool og imponerende med sin udsigt over hele byen. Der er sågar gulv-til-loft-vinduer på toiletterne, hvilket giver en ganske særlig oplevelse, når man sidder der og risler. Vi løb desuden ind i sidste dags fejring af et fire dage langt bøssebryllup, så vi var omgivet af flotte, yderst velklædte og skidesøde mænd, mens vi dansede og kiggede på skyline. Genialt!

Jeg har en kende svært ved at sove længe nok i forhold til jetlagget, så jeg er allerede vågen nu – fire timer efter, at jeg gik i seng, præcis ligesom i går. Til gengæld har jeg netop opdaget glæden ved koffein. Jeg drikker ikke kaffe og har aldrig gjort det, da jeg bare ikke kan lide smagen. Men på opfordring af en fellow mor fandt jeg nogle koffeinpiller i en af de utallige drugstores, der ligger på hvert et gadehjørne herovre. Og Herre Jesus Christus! Hvor kan jeg dog godt forstå, at de fleste mødre sværger til dagligt koffeinindtag i rigelige mængder gennem kaffe, for sikke dog et vidunderligt boost!

Som den semi-neurotiker, jeg er (blevet. At få børn har et utal af bivirkninger), har jeg googlet løs for at finde ud af, om brugen af koffein i pilleform er skadelig. Det eneste, jeg har fundet frem til er, at de har været ulovlige i Danmark, men ikke er det mere. Ligesom Redbull, I guess. Til gengæld er der dobbelt så meget i en amerikaner-pille (selvfølgelig! Supersize everything! Her indeholder de 200 mg), end i dem man kan købe i Danmark. Alt med måde, tænker jeg. Men åh, hvor er det en fed måde at slippe for at være smadret på – særligt når jeg nu har så kort tid herovre. Og jeg kommer stensikkert til at tage resten af glasset med hjem, så jeg fremover bedre kan komme igennem de dage, hvor natten ikke byder på vanvittigt meget søvn, og hvor ungerne virker meget opsatte på at minde mig om, at der er noget, der hedder ‘threenagers’. Så hvis nogle af jer kloge læge-typer derude synes, det er en skidedårlig idé af en eller anden grund, så sig lige til, ikke? Jeg ved selvfølgelig godt, at koffein ikke er supersmart mod søvnløshed, og jeg har læst, at koffein har en halveringstid på otte, så pillerne skal tages om morgenen. Og jeg skal nok lade være med at tage dem HVER dag. Selvom jeg satme godt gad! 😊

(Nedenstående links er alle reklamelinks!)
Jeg har fået en masse skidesøde kommentarer på mit Carrie Bradshaw-wannabe-billede på Instagram i går, og taaaak for dem! I er så flinke, mand! Kjolen er fra Designers Remix, og den korte version af den er på udsalg hos Boozt lige nu her

I dag er sidste dag, at Boozt holder Mid Season Sale med 30% på masser af sommervarmer, hvilket betyder, at man også kan få den bluse, jeg havde på i Barcelona (billedet herunder) til en god pris her. Den findes også i sort og i hvid.

Se resten af udsalget her!

Hav en viduuuuunderlig dag! Jeg vil gøre et forsøg på at sove en time på den anden side, og når jeg om lidt har opgivet det, vil jeg i stedet svømme en tur i badekaret, hehe. 😜