I skrivende stund befinder jeg mig i lufthavnen, hvorfra vi med lidt held og en smule forsinkelse meget gerne snart skulle tage fart mod Barcelona.

På vej hjem fra kontoret i dag rundede jeg Netto for at hente en øko-medister. Når ungerne har sultestrejket et par dage, køber jeg altid en medister. Det får normalt appetitten på gled.

Da jeg stod klar til at betale, beklagede kasseassistenten. Hun måtte tilkalde assistance, idet det skulle vise sig, at lige præcis det stykke af prismærket, hvor stregkoden stod, var revet af. Jeg sagde “Ej, hvor uheldigt, men det er helt fint, jeg har ikke travlt”. Bag mig i køen stod en mand, jeg vil skyde til at være lidt ældre end mig. På kassebåndet havde han lagt to guldøl, en mazarintærte og en lille buket påskeliljer. Jeg studsede over det og tænkte, om han mon var på vej på date. En ret chillet date. Han afbrød min tankerække, pegede på den iturevne prismærkat og sagde lidt brysk: “Så kan man jo tænke sig til, hvorfor de har gjort dét!”

Mig: Hvad mener du?

Ham: Det er da fordi, den er for gammel, og det vil de så skjule ved at fjerne datoen!

Mig og kasseekspedienten i munden på hinanden: Jamen, datomærkningen sidder foran! Den mangler slet ikke, og den er ikke for gammel.

Ham: Jeg kender leverandøren. Jeg ved, hvad de er for nogle, og hvad de er ude på.

Mig – forsøger mig med et kækt smil: Ah, du er sådan en konspirationsteoretiker?

Ham: Jeg er faktisk dum-naiv. Jeg tror på det bedste i alle!

Mig: Fedt! Men der virker nu ikke helt sådan, når du som det første tror, at Netto er ude på at snyde mig.

Ham: Det er de. Jeg kender den slags.

Resten af betalingen foregik i relativ stilhed, og da jeg efterfølgende stod ude ved min cykel, kom manden atter forbi mig. Han prikkede til mig og sagde “Nu skal du se, hvordan dum-naive mennesker opfører sig”. Derpå krydsede han gaden og gik over til to hjemløse, der sad og hang ud i skyggen med deres hunde. Han gav dem hver en guldøl, og derefter smed han mazarintærten mellem dem og påskeliljerne ovenpå. Han sagde ikke værs’go’, eller noget. Faktisk virkede det lidt, som når man smider aviser til genbrug. Men de to hjemløse himlede jublende imod ham, klappede i hænderne og åbnede deres bajere med hvert sit store smil om munden. Han vendte sig ikke om for at høste min anerkendelse, selvom han havde bedt mig iagttage sin gerning, men da jeg råbte “Du er min helt!” til hans ryg, løftede han højre pegefinger som honnør mod tindingen som en hilsen.

Han virkede noget uvenlig og smågnaven. Han var ikke som udgangspunkt den favnende type, og han ledte efter fejl hos Netto, som i hvert fald ikke i den situation havde gjort noget galt. Men han skulle ikke have andet i Netto. Han gik simpelthen ind fra gaden for at købe to øl, en kage og en buket freaking påskeliljer til to fremmede mænd. Det er satme oldschool god stil!

Så dagens lektion må være, at god stil kommer i mange former, og man skal aldrig skue hunden på hårene. Vi er alle sammen forskellige – og det er ikke uafhængigt af, hvem vi spejles i. Netto-pigen og jeg synes, han var lidt træls, og det var han måske også der i køen. Men hans grund til at stå i den, var fandme fin! ❤️