img_3749
Nu er vi atter hjemme i København, og selv om det er skønt, og hverdagen er super-fed, og alt det der, så savner vi altså allerede lidt Barcelona. Hold nu kæææælderdøren lukket (som min mor ville have sagt. Hun bandede ikke), hvor var det skønt at dimse rundt i cirka 20 graders varme hver dag uden synderligt hverken mål eller med, og når benene ikke duede længere, kunne vi så cykle hjem i lejligheden og spise aftensmad på terrassen. Det der med at have en lejlighed, hvor ungerne kunne fornøje sig med actionmænd og vandfarve på værelset, mens vi kunne slappe af og smide skoene, var fuldstændigt genialt. Og det at rejse med svigermor var endnu sejere. Den dame imponerer mig dagligt – hun er dobbelt så gammel som mig, men hun er sgu nærmest i bedre form! Når vi kom hjem henunder aften, var det som oftest mig, der kapitulerede i sofaen, mens hun lavede mad og rettede an. Sådan vil jeg også være, når jeg bliver sådan rigtigt voksen!

Som mange, der følger med her på bloggen ved, skete der det sidste forår, at Hugo sidste forår ragede sig en salmonella-virus til, da vi var på ferie i Sri Lanka, som gjorde, at ferien i stedet for at slutte på Maldiverne som planlagt, fik en brat ende på et privathospital i Colombo. Vi kan jo ikke vide, om den smitte kunne have været undgået ved brug af desinficering, men faktum er, at det ikke er noget, vi gik nær så meget op i inden den uheldige hændelse. Og siden er det blevet noget af en kæphest, når vi rejser – også selvom det blot er i Europa. Særligt små børns tolerance for fremmede bakterier er meget, meget lavere end voksnes, og faktisk kan det sagtens være, at jeg har haft den samme virus som Hugo, fortalte længen på hospitalet os. Jeg ville bare have oplevet den som en træls feriemave og ikke som den alvorlige sygdom, som Hugo altså måtte have lægehjælp til at bekæmpe. Det er jeg først blevet sådan rigtigt opmærksom på efter indlæggelsen i Sri Lanka, og derfor er det noget, jeg nu går ret højt op i sørge for ikke gentager sig – if I can help it. Derfor forlader vi aldrig landet uden alcogel.

img_3933
Desuden bruger vores krapyler stadig ble. Det er både praktisk og upraktisk. Det smarte er, at man ikke skal ile mod toilettet, når de siger, de skal tisse, for det siger de aldrig. De gør bare deres ting, og når det så passer i vores kram (eller lugter tilpas dårligt …) skifter vi bleer. En anden detalje er, at de er panisk angste for at placere deres små numser på både potter, toiletter og børnetoiletbrætter. Vi har besluttet at lade det fare frem til sommer, og så får de lov at løbe rundt og gøde jorden i kolonihaven, indtil det trætter dem. Og så prøver vi nok skemametoden nævnt i dette indlæg, hvis det trækker i langdrag.
Fordi Krapylerne stadig bruger ble, og jeg derved dagligt er i nærkontakt med alskens baktusser, går jeg aldrig mere end ned i gården med skraldespanden uden at have noget alcogel med. Og især ikke, når vi rejser udenlands, hvor vi nogle gange må skifte ble på de mest underlige steder. Ungerne er desuden ikke supergode til at overholde spisetider – særligt til frokost. Så under turen i Barcelona opgav vi at bruge en formue på frokost til dem på caféer hver dag (vi spiste gerne morgen- og aftensmad i lejligheden og frokost ude), som de rynkede på næsen af og afviste. I stedet pakkede vi hjemmefra en madpakke med relativt sikre hits (vi havde taget en rugbrøds-blanding med, så vi havde friskbagt dansker-brød til formålet), og når de så blev sultne, efterkom vi efterspørgslen. Det betød, at vi tit ikke var i nærheden af et badeværelse med håndsæbe og varmt vand, når de skulle ernæres – og der er alcogel altså ligeledes en vinder.
Indlægget her er sponsoreret af Apoteket, men jeg brugte i sandhed deres produkter længe inden, de kontaktede mig for en måneds tid siden. Da vi blev udskrevet fra Rigets neonatalafdeling i foråret 2014 med sammenlagt cirka fem kilo babymasse fordelt på to rynkede vidunderbørn, kørte vi som det allerførste på apoteket for at leje en elektrisk brystpumpe. I samme ombæring købte vi en stor dut Apotekets Alcogel (den slags opflaskes man med på neo), så jeg er i sandhed en trofast alco-holiker, om man vil. Høhø. 😉
Apotekets produkter til desinficering inderholder ingen parfume, og så fugter de huden, mens man afspritter. Da vi lå på neonatal, skulle vi desinficere vores hænder mange, mange gange om dagen, og der gik ikke langt tid, før huden på mine knoer sprækkede, fordi jeg fik så tørre hænder af at vaske dem. Derfor anbefalede sygeplejerskerne mig, at jeg brugte alcogel i stedet for, da det er mildere for hænderne. Det er meget godt at vide, synes jeg, da jeg ellers havde en følelse af, at alcogel måtte være skrappere mod huden end håndvask.
img_3936