skaermbillede-2017-03-23-kl-10-06-43
I nat var tredje gang, jeg tilbragte otte timer på en fold-ud-madras ved siden af ungernes leje i stedet for at spendere natten i vores dejlige ægteseng ved siden af det største hit på mande-skalaen, jeg nogensinde har oplevet. Den sidste del er faktisk ikke noget problem. Det er ikke for at lyde uromantisk, men jeg sover faktisk bedste helt alene. Jeg vågner meget let om natten, så stort set hver gang, Jon vender sig i sengen, slår jeg øjnene op.
Men i går aftes var han i teatret, og jeg gik i seng, før han kom hjem, så da jeg vågnede i nat, var det sådan lidt underligt reelt ikke at vide, om Jon var blevet spist af et monster på vej hjem, eller om han lå og sov trygt i vores soveværelse. Det sidste skulle heldigvis vise sig at være tilfældet (jep, jeg stod op og tjekkede). 😉

I løbet af natten i nat vågnede Hugo og kom ned til mig på gulvet. Jeg nåede at mærke koldsvenden brede sig, for når først den bette mand er ved bevidsthed, plejer det at være umådeligt svært at overtale ham til at lægge sig til at sove igen. Men min frygt var ubegrundet, for han kom bare søvnigt kravlende med sin lille dyne, stjal min hovedpude og faldt i søvn igen. Det tog så mig halvanden time at følge efter ham ned i kaninhullet, men det skal han jo ikke bebrejdes for.
Berta sov hele natten, og da hun vågnede kl. 6.30 og så mig ligge dér lige neden for sin seng, blev hun så glad, at jeg overvejede at gøre ordningen permanent. <3 Oven i det var hun også markant lettere at putte i går aftes, fordi jeg lovede at komme ind og sove hos hende i nat.

Tre nætter har jeg sovet der. Sølle tre. Hele familien er monumentalt friskere, og Berta er i meget bedre humør om dagen, hvilket næsten er den mest mærkbare forskel. Hun er meget mindre morsyg og synes, at Jon er (næsten) lige så stort et hit, som jeg er. I morges gik jeg tidligere fra hjemmet, end jeg plejer, fordi Jon var sprængfyldt af overskud efter en god nats søvn, så han synes, jeg skulle udnytte det til at komme ned til Arndal, mens han tog sig af ungerne, og det havde Berta intet problem med. Det er som om, at hun får nogle behov opfyldt eller har fået fyldt sine ‘Mamma-still-loves-me’-kamre lidt op. Så planen er at blive på madrassen i en uges tid i hvert fald. Under alle omstændigheder indtil, at hun ikke har problemer med at blive puttet mere.

I var mange, der var så søde at kommentere det første indlæg, jeg skrev om den her lille udfordring i Langehjemmet, og det er jeg så taknemmelig for! Normalt vil man gerne være særlig og unik, men når man føler sig som en fiasko på mor-fronten, er der ikke noget bedre end at høre, at andre har det på præcis samme måde. 😉
Flere af jer skrev, at vi bare skulle lade ungerne sove i dobbeltsengen sammen med os, og det ville jeg også gerne. Jeg synes, at tanken om at sove i ske med mine poder ér så romantisk og dejlig, og den slags mor ville jeg så gerne være.
Vi købte vores nuværende seng inden, vi fik børn, og vi bestilte den faktisk med lidt ekstra bredde af samme årsag. Men problemet er, at jeg ikke sover, når der ligger et barn (eller to) i midten. Jeg sover ikke. Overhovedet. Som alle forældre ved, er det at sove med en tumling i sengen det samme som at sove sammen med en fuld blæksprutte, der ikke kan finde sine bilnøgler … Og fordi jeg ikke kan sove, bliver jeg irriteret og natte-sur, hvilket er endnu være, end når jeg er dags-sur. Og det er der INGEN, der har hverken fortjent eller glæde af.
Derfor er fold-ud-madrassen på børneværelset det bedste kompromis. Og det lader jo til at virke, så det er jo fint! 🙂

Stort solskins-klem fra Langemor, der hygger sig i Nyhavn og nyder sit liv og det faktum, at jeg faktisk ikke har gabt i dag endnu! 🙂