17328024_10154729876066886_1247311916_n
Jeg er begyndt at lægge mere og mere mærke til en ret stor fordel/ulempe ved mit embede som blogger. Det er måske lidt skægt at sætte den skråstreg dér, men ikke desto mindre synes jeg, det er ret passende.
Mit job er jo mig, kan man sige. Jeg agerer pauseklovn på internettet med historier, jeg selv skriver om ting, jeg selv oplever eller tanker, jeg selv gør mig. Mig, mig, mig.
Alle mine venner og veninder (undtagen Christina, hehe) går på arbejde og bruger størstedelen af den tid på at tage sig af noget, der ikke har direkte noget med deres eget følelsesliv at gøre. De opererer andre mennesker, taler andres sager i retten, forestår store events, er skolelærere eller noget femte. Når de kommer hjem, kan de have arbejdsrelaterede bekymringer, hvis en kollega var nederen, hvis et projekt ikke fik den ønskede godkendelse, hvis budgetterne ikke passer og så videre. Den slags tanker gør jeg mig i det store og hele jo ikke om mit arbejde. Det handler stort set alt sammen på én eller anden måde om mig.
17321533_10154729876081886_18656885_n
Ulempen ved det er, at jeg godt kan savne at nørde et andet emne nogle gange. Hvis man ikke passer på, frygter jeg, at man kan blive et relativt simpelt menneske, når man bruger så meget tid på at grave rundt i sin egen navle og eftertænke sine egne eftertanker så meget, som jeg gør. Man kan også risikere at komme til at overtænke ting, fordi de pågældende simpelthen får for meget tid i tænketanken. For der kommer ikke en ny dag på jobbet til at tage fokus.
Fordelen ved det er faktisk lidt det samme. I de år, jeg har haft en blog, er jeg også blevet mor, og ganske kort forinden blev jeg nogens hustru. De to forandringer er på top 3-listen over de mest livsændrende begivenheder, der er sket i mit liv. Og jeg er så priviligeret, at jeg har masser af mulighed for at grunde, resonere og tænke over de forandringer. Jeg lever nærmest af at behandle mit eget følelsesliv, kan man sige. I hvert fald i nogen grad. Selvom det ikke er alt, jeg tænker og føler, som havner på bloggen, er der i hvert fald altid plads til tankerne.
17274227_10154729876226886_1965106353_nI går aftes var det en fordel!
Jon og jeg havde nemlig datenight, og i samme ombæring havde vi en aftale om, at overskriften ved middagen var en snak om børneopdragelse. Vi har nu haft unger i tre år, og den måde, vi er forældre på – både hver især og sammen – er ved at manifestere sig. På godt og ondt. Vi har fået nogle vaner efterhånden, hvilket er rart, fordi det betyder, at vi ikke længere stiller spørgsmålstegn ved alting, men er begyndt at stole på vores erfaring. Men det er også nu, vi skal til at sætte ind overfor de vaner, vi har dannet, som vi ikke kan lide.
Jeg havde som en god RUC’er lavet min research og havde læst nogle artikler om de emner, jeg synes er relevante for os og vores familie, og så havde vi simpelthen et familie-bestyrrelsesmøde henover cocktails og småretter på restauranten Lo-Jo Social! Og det føltes som en vanvittigt god idé at gøre det i dét setup fremfor med dæmpede stemmer i vores plettede sofa hjemme i Langehjemmet, hvor ungerne sov i det næste lokale.
Heldigvis var vi faktisk fuldstændige enige om, hvilke energier, vi gerne vil have ændret, og efter at have læst en masse eksperters råd igennem og sammenholdt dem med nogle, vi har fået af venner og erfaringer, vi selv har gjort os, fik vi lagt en klar handlingsplan.
Det, der kan gøre mig skør i bolden og som forårsager, at jeg reagerer på en måde, jeg bagefter synes er uhensigtsmæssig overfor ungerne, er nemlig, når jeg bliver afmægtig og ikke ved, hvad jeg skal gøre. Og selvom alle situationer selvfølgelig er forskellige i nuancerne, så er sådan et par tre-årige alligevel relativt forudsigelige i deres reaktionsmønstre. Og nu har vi en plan næste gang, det brænder på derhjemme. Som det jo gør dagligt, når man deler hjem og liv med sådan et par krapyler. 🙂

Vi spiste en udsøgt middag på Lo-Jo Social, som jeg er cyklet forbi både til og fra arbejde hver dag, siden de åbnede i august, men aldrig har besøgt før. Det er så svært at komme i tanke om nye steder, når man skal ud at spise, men i går lykkedes det. Middagen blev afsluttet med S’mores, som gjorde, at jeg nu glæder mig endnu mere til, at kolonihave-sæsonen for alvor starter!
17351175_10154729876196886_896570894_n
Inden middagen gik vi i biffen og så ‘LION’, og den er efter min mening årets film! Jeg har også set ‘MOONLIGHT’, som vandt prisen, og den var også super! Men LION var eminent. Se den – bare gør. 🙂