17555293_10154762524176886_160161992_n
Extraordinary men call for extraordinary presents!
Jon har fødselsdag i dag, og han fylder 37 år. Jeg synes, det er vanvittigt mindblow-agtigt, at jeg har set ham forvandle sig fra fattig (og passioneret) studerende med brunt hår i Odense til at blive den vidunderlige, fantastiske, søde, forstående, rummende ægtemand og far, han er i dag. Med gråt hår i København. 🙂

Jeg vidste, at jeg gerne ville gøre lidt ekstra ud af hans fødselsdag, for jeg synes, han fortjener det. Det gør han sgu hvert år, og jeg har jo aldrig siddet en mulighed for en fejring over. Så for to måneder siden, da priserne var lave (og før, vi havde besluttet at holde påskeferie samme sted, fordi vores venner har tilbudt os at låne deres lejlighed ganske gratis), købte jeg to flybilletter til Barcelona!

Jeg havde aftalt med Jon, at vi skulle på date-dag i dag, og hans mor har overnattet hos os i nat for at kunne følge ungerne i børnehave her til morgen (og så selvfølgelig også hente dem igen senere, forhåbentlig). Jeg havde nemlig bildt Jon ind, at vi skulle ud på ud på Hilton i lufthavnen, hvor de har det dejligste Ni’Mat-spa. Her, troede han, skulle vi først spise en overdådig morgenmad og derefter masseres og forkæles i et par timer. Derfor fattede han ikke mistanke over, at vi allerede skulle være der kl. 8, og at vi kørte i retning af lufthavnen.

Men sådan er det slet ikke! Vi skal nemlig på 30 timers kærestetur til Barcelona! Vi lander kl. 12 i dag, og så flyver vi hjem i morgen kl. 17. To halve dage fulde af parmaskinke og ost, cava og kærlighed, og i nat skal vi sove i den samme seng så længe, vi overhovedet formår!
Min søster og hendes kærestes fødselsdagsgave er så, at de sponsorerer frokosten den ene dag, mens min far og hans kone står for middagen i aften. Det er så hyggeligt, at de lige er lidt med ind over, og så gør det jo også noget godt for udgiftsiden, kan man sige. 😉

Så besos fra Barca, my friends! Der skulle være 17-20 grader, så jeg har smuglet et par af Jons shorts med i tasken. 😉